25. januar 2022 - 08:55

App linkNu på Google Play

Nye EU-regler træder i kraft i næste uge

Nye EU-regler træder i kraft i næste uge

25. januar 2022 - 08:55

Den 2. februar træder næste del af EU’s vejpakke i kraft. Det gælder blandt andet reglerne om udstationering af chauffører. Vognmænd, der kører international godstransport og cabotagekørsel, skal derfor være særligt opmærksomme på de nye regler, lyder det i en pressemeddelelse fra arbejdsgiverorganisationen ATL:


- De nye regler betyder, at en chauffør, der kører i et andet EU-land er udstationeret, når lastbilen udfører cabotagekørsel, vejdelen af en kombineret transport og ikke-bilateral international transport (tredjelandskørsel).

 

- En chauffør er ikke udstationeret, når han/hun udfører transport med varer til eller fra det land, hvor lastbilen er indregistreret og vognmanden har sine godskørselstilladelser. Tilsvarende er chauffører ikke udstationeret i de lande, som vedkommende kører i transit igennem uden at aflevere eller læsse varer.

- Senest ved udstationeringens start skal vognmanden anmelde dette til værtslandet ved at udfylde en udstationeringserklæring i det fælles europæiske informationssystem, IMI.

 

- Ved vejsidekontrol skal chaufføren vise en kopi af udstationeringserklæringen, fragtbreve samt køre- og hviletidsdata fra tachografen.

Når en chauffør er udstationeret, er han omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder i det land han kører i. Hvis myndighederne anmoder om det via IMI-systemet, skal vognmanden fremsende blandt andet fragtbrev, lønsedler, ansættelseskontrakt og bevis for aflønning.

 

- Udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel og vejdelen af en kombineret transport i Danmark, vil fortsat skulle have en løn, der svarer til det, der gælder for en tilsvarende dansk chauffør. Den aktuelle timesats kan ses på Færdselsstyrelsens hjemmeside: Salary conditions (fstyr.dk)

- Snarest efter at chaufføren har krydset en grænse mellem to lande, skal chaufføren holde ind og indtaste landekoden i kontrolapparatet (tachografen).

- Medlemsstaterne er forpligtet til at udføre kontrol med arbejdstidsdirektivet for chauffører. De danske regler er dog endnu ikke på plads.

Læst i alt:

1595 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger