23948sdkhjf

Nye p-regler er trådt i kraft

Fra og med søndag 1. juli må lastbiler ikke holde mere end 25 timer på en af de 90 statslige motorvejsrastepladser rundt om i landet. Det sker på baggrund af regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at indføre tidsbegrænset parkering for lastbiler på statens motorvejsrastepladser.

Den nye begrænsning skal sikre, at det bliver lettere for lastbilchauffører at finde en ledig parkeringsplads, når de i løbet af deres arbejdsdag har brug for at gøre et kortere ophold. Samtidig vil det ikke længere være muligt for chauffører at tilbringe deres fridage eller weekender i lastbiler på motorvejsrastepladserne.

»Det er ikke statens opgave at stille gratis faciliteter til rådighed for lastbilerhvervets behov for længerevarende ophold. Det er op til branchen selv at løse udfordringen med langtidsparkering,« siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Den politiske aftale skal sikre, at rastepladserne bliver brugt til det, de er skabt for; nemlig at holde pauser og kortere hvil.

»Jeg vil gerne minde om, at det ifølge EU-reglerne allerede i dag er ulovligt for lastbilchaufførerne at tilbringe deres regulære ugehvil i lastbilen. Sådan vil det også være fremover. Hvis lastbilerne fra den 1. juli opholder sig på rastepladsen i mere end 25 timer, vil det resultere i en bøde,« siger Ole Birk Olesen.

Kim Christiansen, der er transportordfører for Dansk Folkeparti, er enig med ministeren i, at der skal sættes en stopper for brugen af motorvejsrastepladserne til langtidsparkering.

»Vi ønsker ikke campinglignende forhold på vores motorvejsrastepladser, hvor chauffører opholder sig i flere døgn, og lastbilen optager pladsen fra dem, der har brug for at holde deres pauser og kortere hvil. Derfor er jeg meget glad for, at vi har indført de nye regler, der er med til at sikre ordnede forhold og mere kapacitet på vores rastepladser,« siger Kim Christiansen.

Pr. 1. januar 2019 bliver det generelle bødeniveau for ulovlig parkering hævet fra 510 kr. til godt 2.000 kr., mens det på til- og frakørselsramperne bliver hævet fra 1.000 kr. til cirka 3.000 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079