23948sdkhjf

Nye tal: Mindre kørsel for danske lastbiler

Det samlede transportarbejde (gods gange distance) for danske lastvogne faldt 6 pct. i første kvartal 2018 i forhold til fjerde kvartal sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Transportarbejdet i første kvartal 2018 blev samlet 3 mia. tonkm.

Faldet er sket både i det nationale transportarbejde, hvor faldet blev 3 pct., og det internationale transportarbejde med et fald på 17 pct. To tredjedele af den samlede godstransport uanset transportform foregår med lastvogn.

Det samlede internationale transportarbejde udgør ca. en femtedel af de danske lastvognes samlede transportarbejde. Betragtes de seneste fire kvartaler samlet, viser det internationale transportarbejde fra Danmark til udlandet en samlet fremgang på 12 pct. i forhold til de foregående fire kvartaler.

Transportarbejdet fra udlandet til Danmark er i samme periode steget 6 pct. Det øvrige danske internationale transportarbejde er samtidig faldet 19 pct. Det dækker over dansk cabotagekørsel i udlandet samt tredjelandskørsel, dvs. kørsel mellem to andre lande end Danmark.

Hovedparten til og fra naboer

Hovedparten af den internationale godstransport med danske lastvogne går til og kommer fra vores umiddelbare naboer, Sverige, Norge og Tyskland.

I transporten fra Danmark modtager de tre lande tilsammen 76 pct. af det samlede internationale transportarbejde med danske lastvogne. Sverige modtager 33 pct., Norge modtager 22 pct. og Tyskland 21 pct.

Danske lastvognes transportarbejde fra Danmark til Sverige udgør 49 pct. af det samlede transportarbejde - inklusive udenlandske lastvogne - fra Danmark til Sverige. Danske lastvogne transporterer 60 pct. af alt gods fra Danmark til Norge, mens det samme gælder for kun 14 pct. til Tyskland.

I den internationale transport til Danmark kommer hele 92 pct. af transportarbejdet fra de tre lande. Her er Sverige altdominerende som afsender af 54 pct. af danske lastvognes transportarbejde til Danmark. Tyskland afsender 27 pct. og Norge 12 pct.

De danske lastvogne står for 43 pct. af det totale transportarbejde fra Sverige til Danmark, 32 pct. af transportarbejdet fra Norge og 7 pct. af transportarbejdet fra Tyskland.

Foruden disse tre lande kan nævnes Benelux-landene, der i såvel transport til Danmark som fra Danmark står for en andel på 6 pct. af transportarbejdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062