23948sdkhjf

Nyt automatisk system til rullepresenninger

[pic:23187]Tarpline har i samarbejde med Nordjysk Blæser-Service udviklet en elektrisk automatisk rullepresenning.

E-tarp er navnet på den nye presenning, der bl.a. udmærker sig ved, at den drives af små kraftige elmotorer. Det gør, at der kun skal trækkes et el-kabel til ladkassen. Den lukker i en false og strammer til, hvilket overflødiggør yderligere fastgørelse - selv i hårdt vejr, oplyser Tarpline.

Udgangspunktet var, at vi skulle en erstatning for manden, der normalt står og ruller presenningerne. Og der er jo el på alle lastbiler, hvorimod hydraulik skal bygges op. Derfor er det et rimeligt billigt system, og det vil kunne bruges på de fleste eksisterende kasser på lastbiler. Vi forventer, at det ligefrem vil kunne betale sig for at få det på nogle containerkasser,« fortæller Mogens Lind Koch, indehaver af Tarpline.

For at give lang levetid, er systemet opbygget af aluminium og rustfrie dele. Vægtmæssigt er der kun en forøgelse på ca. 30 kg i forhold til almindelig rullepresenning, oplyser producenten.

Der er udviklet to typer, som begge kan monteres på de fleste eksisterende gængse åbne kasser/trailere. Én type, der løfter presenningen op, så der er mulighed for top på læsset, og én type der ruller lige over.

Til brug f.eks. ved høst vil det være muligt at montere systemet på en kasse/container, der står på jorden, blot med et par små batterier til driften af automatpresenningen. Systemet kan også leveres med fjernbetjening.

I øjeblikket kører en prototype af den nye rullepresenning som forsøg hos Mollerup Mølle. Tarpline forventer inden længe at have den endelige udgave klar til salg.

[add:467]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079