23948sdkhjf

Nyt firma: Vil udvikle selvkørende lastbiler

Blot en uge efter Uber meddelte, at de lukker ned for udviklingen af selvkørende lastbiler, melder et par unge herrer med både viden om den førerløse teknologi og 40 millioner dollars i rygsækken sig nu på banen.

Kodiak Robotics er en californisk startup-virksomhed, der er stiftet af Don Burnett, tidligere medstifter af Otto – virksomheden som Uber overtog tilbage i 2016 i forbindelse med deres satsning på selvkørense lastbiler– og den unge investor Paz Eshel.

Det skriver CNBC Tech.

Kodiak Robotics har pt. 12 ansatte og har på kort tid rejst 40 millioner dollars fra investorer dedikeret til udvikling af fremtidens selvkørende lastbil.

På trods af Uber’s kuldsejlede indsats med de selvkørende lastbiler er udviklingen stadig et særdeles varmt og populært emne i USA, som flere startup-virksomheder kaster sig over.

Ifølge American Trucking Association omsætter den amerikanske godstransportbranche årligt for flere hundrede milliarder dollars. Samtidig anslår den amerikanske brancheorganisation, at der lige mangler godt 51.000 lastbilchauffører i USA.

De to stiftere af Kodiak Robotics siger, at de om tre måneder vil have samlet et hold af ingeniører med erfaring indenfor udvikling af selvkørende lastbiler.

Don Burnett afviser at fortælle om Kodiak Robotics specifikke tilgang eller forretningsmodel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062