23948sdkhjf

Nyt nummer af Lastbil Magasinet er på gaden

Årets niende udgave af Lastbil Magasinet rammer i disse dage landets kiosker og postkasser.

Forsiden af september-udgaven prydes af ikke bare én, men to udgaver af verdens kraftigste lastbilserie - nemlig Scanias V8-topmodel med 770 hk, som en dedikeret og velkendt vognmand fra det sydlige Sjælland har investeret i og fået opbygget til to flotte kongemodeller.

Har man flotte biler, skal de også holdes rene, og så kan man måske finde inspiration af september-nummerets tema om Vask & Tilbehør.

Biler kan være grønne på flere måder, og i Lastbil Magasinet nr. 9 går vi igen tæt på biogas som drivmiddel til de tunge lastbiler - denne gang med konkret udgangspunkt i landets vel nok største flåde af gas-lastbiler, hvor vi også går ministeren på klingen med grønne spørgsmål til at få gang i lastbilbranchens omstilling.

I denne måned bringer vi også hele historien om Volvos tunge el-program, som nu for alvor rulles ud - som den hidtil eneste lastbilfabrik i serieproduktion - og Lastbil Magasinet har som et af de første medier fået lov at prøvekøre forserie-modeller til de elektriske lastbiler, som rulles ud med hele seks rene el-modelserier allerede fra næste år.

Du kan også møde 16-årige Mads Kirial, som spinkede og sparede - inden han slagtede sparegrisen og vekslede indholdet til en Scania 164L V8. Det er den unge knøs' drømmelastbil, og nu pudser og polerer han den og venter (u)tålmodigt på selv at få lov at køre i den klassiske vogn.

Som altid er der også masser af andre nyheder fra transportbranchen, test, teknik, flotte lastbiler, specielle trailere, portrætter, læserkonkurrencer, debat, reportager, modelbiler, interviews og meget mere.

HER kan du se, hvor du kan købe Lastbil Magasinet - eller du kan bestille et abonnement HER. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 70 250 350 eller sende en e-mail til lene@dtmedier.dk.

Du kan også abonnere på Lastbil Magasinet elektronisk, så du altid kan læse bladet online ved computeren eller på telefonen. Klik HER og læs Lastbil Magasinets e-udgave.

Glem ikke at lytte til Lastbil Magasinets podcast - oplagt til de lange ture bag rattet. Du kan lytte til dem her og lære, hvordan du bliver abonnent og får podcasten automatisk på din telefon, tablet eller computer - helt gratis!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094