23948sdkhjf

Samarbejde skal skaffe nye chauffører

Med etableringen af Transportens Rekrutteringsalliance samler godstransportbranchen de fire aktører - virksomheder, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen - i en fælles indsats for at rekruttere flere lastbilchauffører. Målet er at udvikle mere effektive løsninger og samtidig sætte nye standarder for rekruttering på det danske arbejdsmarked. Alliancen, som 3F, ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) står bag, har ført til syv konkrete pilotprojekter.

»Vores ambitioner for arbejdet i alliancen er først og fremmest, at aktørerne arbejder lokalt med de projekter, der er blevet iværksat. Jeg synes, at vi har fået sat mange gode skibe i søen, og jeg er helt sikker på, at de lokale aktører kommer et langt skridt videre på baggrund af arbejdet i alliancen. Vi har løftet snakken på landsplan, hvor aktører fra hele Danmark er samlet. Det lægger tryk på indsatsen,« fortæller Lars William Wesch, der er direktør i ATL under Dansk Industri.

Projekter skal udbredes

Netværksgrupperne i Transportens Rekrutteringsalliance har indtil videre udviklet syv konkrete pilotprojekter for rekruttering. Næste skridt bliver at udbrede projekterne til resten af landet og udvikle flere, der kan stimulere rekrutteringen yderligere og bidrage til at fremtidssikre godstransportbranchen.

De syv pilotprojekter:

Projekt 1: Én indgang til branchen (Rekrutteringsalliancen Sjælland).

Skabe et fælles online univers for godstransportbranchen. Videreudvikling af den allerede eksisterende hjemmeside www.jobitransport.dk. Lægge vægt på visuelle elementer, som skal samle al relevant information inden for faget og målrettes både unge der ønsker uddannelse, chauffører der ønsker efteruddannelse, ledige virksomheder, skoler og jobcentre.

Projekt 2: Fokus på faglærte og lærlinge (Rekrutteringsalliancen Sjælland).

Skabe flere lærepladser i virksomhederne samt at rekruttere flere lærlinge til branchen. Udbrede information til potentielle lærlinge via jobcentrene og ved at informere virksomhederne.

Projekt 3: Branchenetværk (Rekrutteringsalliancen Sjælland).

Etableringen af to lokale branchenetværk på Sjælland: Transportnetværk Sjælland, med forankring i Jobcenter Køge, og transportnetværk Hovedstaden, med forankring i jobcenter Brøndby. Branchenetværkene skal lære hinandens udfordringer at kende for bedre at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft til godtransportbranchen.

Projekt 4: Screenings af ledige (Rekrutteringsalliancen Fyn).

Informere ledige, der søger som godschauffører på Fyn, om kravene i branchen samt frasortere de ledige, der ikke lever op til kravene. Med målsætningen om, at skabe mere opmærksomhed om godschaufførfaget samt rekruttere flere til branchen

Projekt 5: Transportmatch Fyn (Rekrutteringsalliancen Fyn).

Afholdelse af åbent hus-event i forbindelse med "Vestfyn Trækker", som havde til formål at fremvise chaufførfaget for ledige og potentielle chauffører.

Projekt 6: Lærlingeberegninger (Rekrutteringsalliancen Fyn).

Informere og oplyse transportvirksomheder om fordelene ved at have en lærling. Lave en række beregninger på økonomien ved at have en lærling, som skal vise, at lærlinge ikke kun er en god investering for fremtidens medarbejdere, men også er en god forretning.

Projekt 7: En video med fokus på brancheskift (Rekrutteringsalliancen Jylland).

Fokus på personer, der står overfor et brancheskift. Lave en video i stil med tidligere kampagnefilm for Job i Transport, med fokus på de personer, der er nedslidte eller blot ønsker nye udfordringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094