23948sdkhjf

Dansk Distribution: Bedre regnskab på vej

Mindre underskud - bruttofortjeneste stiger fra 1,7 til 2,9 mio. kr.

- Dansk Distribution A/S er paraplyorganisation, der som den primære rolle har til formål, at skabe værdi for vognmændene, der er tilsluttet netværket, men vi skal naturligvis også bidrage med en positiv bundlinje, siger selskabets adm. direktør Henrik Pedersen til Vognmandens Fagblad.

Selskabet kørte ud af regnskabsåret 2017 med et ordinært resultat efter skat på minus 257.000 kr. efter et underskud på 328.000 kr. året før. Altså et underskud der bevæger sig i retning af et plus, samtidigt med at selskabets bruttofortjeneste stiger fra 1,710 mio. kr. i 2016 til 2,957 mio. kr. sidste år.

Ledelsen af selskabet anser dog ikke resultat for 2017 for tilfredsstillende.

Men nu kører selskabet mod et overskud. Halvårsresultatet for 2018 afviger positivt fra budgettet, og bundlinjen viser sorte tal.

Opstart

 - Der har været en del opstartsomkostninger i forbindelse med etableringen af Dansk Distribution A/S i slutningen af 2015, herunder fælles it og nye medarbejdere. Men vi er inde i en vækstperiode, så vi ser frem et positivt resultat for 2018, lige som vi enten skal udvide vores terminaler– eller skal finde nye, tilføjer adm. direktør Henrik Pedersen til Vognmandens Fagblad.

Dansk Distribution transporterer alle former for styk- og pallegods i Danmark. Selskabet råder over mere end 700 biler fordelt over hele Danmark – materiel der ejes af de tilknyttede vognmandsfirmaer.

Aktionærer

Selskabet blev stiftet i slutningen af 2015, efter at flere af vognmændene fra selskabet Transportgruppen A/S havde solgt deres aktier til PostNord.

De primære aktionærer i netværket er vognmændene og ledelsen i selskabet, herunder Henrik Pedersen.

Han har tidligere arbejdet 26 år i DSV, blandt andet som en del af direktionen hos DSV Road.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141