Mangler du økonomisk støtte til forskning og innovationsprojekter inden for transport og logistik eller initiativer, der fremmer branchens omdømme?
Har du ideer til projekter, der fremmer færdselssikkerheden i forhold til transport med lastbiler?
Drømmer du om en studierejse/et studieophold med henblik på at søge ny viden og inspiration på godstransport- og logistikområdet?
Har du planer om projekter eller bogudgivelser, der kan fastholde dansk landevejstransports historie eller om seniorarrangementer for forhenværende indehavere/ledere af vognmands-/transportvirksomheder?
Eller har du kendskab til vognmænd, chauffører eller administrative medarbejdere i branchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er kommet i en trængt og ulykkelig situation?
Kan man svare ja til ét af ovennævnte spørgsmål, er man velkommen til at sende FDE Fonden en ansøgning.
Fondens hjemmeside - fdefonden.dk – fortæller mere om, hvordan der søges, og hvad fonden tidligere har støttet.
Ansøgninger skal indsendes senest 31. marts 2018.