23948sdkhjf

Frisk start med nye stjerner

Efter sløjt regnskab: Møldrup-vognmand modtager tre nye Mercedes-Benz.

Regnskabet for 2017 var en lidt sløj affære – med et årsresultat på minus 15.806 kr., der dog var en forbedring fra minus 119.908 kr. året før.

Men nu er der ny energi og ny finansiel kapital på plads hos Per Sørensen Gedsted ApS, Møldrup nord for Viborg.

Masser af udstyr

Den friske start ses blandt andet ved, at Ejner Hessels salgskonsulent Henrik Rytter netop har leveret tre styk nye Mercedes-Benz Actros, model 2653 LS 6x2 DNA, til vognmanden.

De nye biler er blandt andet opbygget med Gigaspace-førerhus, Powershift3 gearkasse med PPC, læderrat og lædersæder, køjer med niveauregulering og Premium Comfort madrasser, Zenon-forlygter, High Performance motorbremse samt tankkapacitet til 1050 liter dieselolie.

De nye biler er opbygget hos EH Nørresundby, og den lange udstyrsliste inkluderer også On Spot snekæder, fuld aludørk, Inveter, kaffemaskine, oliefyr, køleskab, elopvarmet forrude, luftgalge med snekædekroge, norgesboogie, lyskasse og fire fjernlygter.

Beretning: Fortsat drift

Vognmandens Fagblad har forsøgt at få en aktuel kommentar fra vognmandsfirmaet til investeringen i de nye biler.

I ledelsens beretning for regnskabsåret 2017, fremlagt på selskabets ordinære generalforsamling 2. februar i år, står der således følgende:

”Selskabet har tabt over halvdelen af selskabskapitalen og er derfor omfattet af selskabslovens §119. Der er usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Selskabet er likviditetsmæssigt presset, og har brug for en udvidelse af nuværende kreditforhold. Selskabets ledelse forventer at kunne skaffe den fornødne likviditet til at fortsætte driften. Årsregnskabet er således aflagt efter princippet om fortsat drift.”

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094