23948sdkhjf

Fynsk matador udvider igen

ITD's næstformand køber del af Odense Øst.

Poul Schou Ejendomme A/S har netop overtaget en del af erhvervsområdet Tietgenbyen - ejendommen C.F. Tietgens Boulevard 18, 5220 Odense SØ.


- Vi ser salget af ejendommen som en naturlig udvikling af et containermarked i forandring, siger direktør for ERA-transport A/S, Michael Gregersen.
- Alle ERAs biler kører efterhånden ud fra vores plads i Middelfart, så de 38.000 kvadratmeter i Odense er mere end vi har brug for, uddyber Michael Gregersen.


Ingen flyttedag
Det betyder dog ikke, at der bliver flyttedag hos ERA. Administrationen på adressen bliver således siddende – nu i lejede lokaler.
Ligeledes bliver Poul Schous administration siddende på adressen på Rugårdsvej i det nordvestlige Odense.


- Vi har gennem de sidste par år haft stor vækst, så pladsen på Rugårdsvej er begyndt at føles trang, og vi har brug for mere plads til vores materiel og vognpark, fortæller direktør for Poul Schou A/S, Poul Henrik Schou, der også er næstformand for brancheorganisationen ITD.


Store kunder

- Vi har desuden flere virkelig store kunder i den del af byen – blandt andet Facebook, Lindø Erhvervspark og det nye supersygehus. Så prioritere en satellit-afdeling derude er bare virkelig fornuftigt. Samtidig har vi også kunder, der i stigende grad efterspørger mere opbevaringsplads – et ønske der er blevet stadig sværere at efterkomme alene på adressen på Rugårdsvej, fortsætter Poul Henrik Schou.


- Og det er jo ingen hemmelighed, at den nye Ringvej ”Ring 3 Vest er planlagt til at løbe tværs gennem vores nuværende plads. Så købet af ejendommen i Tietgenbyen løser derfor et akut problem og sikrer fremtidigt vækstpotentiale, slutter Poul Henrik Schou.


ERA-transport A/S var blandt de første til at sikre sig den gode placering i Tietgenbyen.


Om ERA-transport A/S
Hovedparten af kørslen er containerkørsel med oversøisk gods fra en række europæiske og danske havne. Beskæftiger i dag over 70 medarbejdere. Råder over en flåde med mere end 100 multitrækkere samt flere end 300 chassiser.


Om Poul Schou A/S
115 medarbejdere og 80 egne biler - plus evt. undervognmænd - udfører en lang række opgaver over hele landet, herunder kranarbejde, blokvognskørsel, affaldshåndtering og makulering.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094