23948sdkhjf

Landets ”suverænt største” på skovbiler

Stærke kronjyder mønstrer 17 specialopbyggede biler.

Auning Transport ApS i Randers udvider nu forretningen og antallet af specialopbyggede skovbiler - via et nyt strategisk samarbejde med Rygaard Transport & Logistic A/S i Grenaa.

Med det nye samarbejde udvides Auning Transports bilpark fra 14 til 17 specialopbyggede skovbiler, der typisk transporterer træ fra skove til savværker.

Brian Graff, daglig leder og direktør hos Auning Transport, forklarer til TI Vognmandens Fagblad, at det nye samarbejde skyldes ønsket om øget optimering.

- Ja, det handler selvfølgeligt om, at vi gerne vil sikre en mere effektiv drift og kørsel og større fordele, når vi eksempelvis investerer i nyt materiel. Og nu er vi de suverænt største i Danmark, når det handler om kørsel med skovbiler.

Bach & Pedersen

Auning Transport solgte 1. april 2015 halvdelen af virksomheden til Bach & Pedersen Fragt A/S i Randers. Målet var at optimere virksomhedens administration og drift – og dermed styrke mulighederne for fremtidig vækst.

Nu følges der således op med det nye samarbejde med Rygaard Transport & Logistic, der 1. marts 2017 sælger virksomhedens tre skovbiler til Auning Transport – mod at Rygaard køber sig til en tredjedel af ejerskabet i Auning Transport.

Driften af Auning Transport har fortsat base hos administrationen ved Bach & Pedersen Fragt i det sydvestlige Randers, som nævnt med Brian Graff som daglig leder og direktør.

Rygaard nu formand

Torben Bach fortsætter som den administrativt ansvarlige for bogholderi og den øvrige drift, mens Gert Rygaard indtræder som formand i den nye bestyrelse for Auning Transport. Her udgør Brian Graff og Torben Bach den øvrige bestyrelse.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11