Økonomi

7. april 2017 - 02:49

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Nyt pakkekaos hos Post Nord

7. april 2017 - 02:49

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) og skatteminister Karsten Lauritsen (V) var i går kaldt i samråd i Folketinget for at forklare sig om SKAT's ophævelse af en praksis om, at PostNord kunder blandt e-handelsvirksomhederne kunne undlade at opkræve moms hos forbrugeren for pakketransport.


Praksis har været ”uhjemlet” og dermed ikke i overensstemmelse med lovgivningen, oplyste skatteministeren. Samrådet var indkaldt af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.


Skatteministeren kunne oplyse Folketinget om, at DTL – Danske Vognmænd i februar 2014 havde henvendt sig til SKAT, da man fandt, at SKAT's praksis var konkurrenceforvridende. SKAT kunne efter en gennemgang konkludere, at der måtte en praksisændring til.

Tilfredshed hos DTL
DTL's adm. direktør Erik Østergaard konstaterer med tilfredshed, at der ikke er smuthuller for Post Nord i kampen om kunderne.


Erik Østergaard:
- Vi fandt ikke, at det var fair og lige konkurrencevilkår, at man som e-handelsvirksomhed – ved at benytte sig af det statsejede PostNord til transport af sine varer til slutkunden – kunne undlade at viderefakturere moms, mens dette ikke kunne lade sig gøre ved benyttelse af private pakketransportører. Enten måtte de øvrige pakketransportører have samme fordel, eller også måtte den praksis til fordel for Post Nord ophøre. Det blev så det sidste.


Fair konkurrence nødvendig
Erik Østergaard mener, at det nu en gang må være sådan, at markedet fungerer på markedsvilkår og ikke på særskilte fordele til statsejede virksomheder.


- Vi kan som repræsentant for de private vognmænd ikke acceptere, at der ikke er fair konkurrence hele vejen rundt. Det gælder såvel subsidier og fordele som politiske åbninger for social dumping fra udenlandske virksomheder. Konkurrencen på pakkemarkedet er så hård, at forbrugerne nok skal få fordel af det. Blot skal det ikke foregå på bekostning af konkurrence på lønninger og sociale forhold.


Ændret 1. januar

Skatteministeren slog fast, at PostNord er underlagt befordringspligten for breve og pakker op til 20 kg og derfor er momsfritaget på den del af deres forretning. Men da SKATs praksis ikke har været i overensstemmelse med hverken momslov eller EU's momsdirektiv, har e-handelsvirksomhederne siden 1. januar været forpligtede til at opkræve moms for transporten hos slutkunden. Forpligtelsen for e-handelsvirksomheden gælder ikke i tilfælde af fri fragt, da momsen her er opkrævet på forhånd, oplyste ministeren.


Momspligten for ”Postvæsenets” udbringning af postpakker blev ophævet så langt tilbage som i 1989 – men altså på et uhjemlet grundlag. Siden er pakkemarkedet eksploderet og givet frit, så private virksomheder kan konkurrere med det statslige selskab om pakkedistributionen.

Læst i alt:

4 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger