23948sdkhjf

OK-overskud på 537 mio. kr.

Energi-koncern udlodder cirka 150 mio. kr. til blandt andet vognmænd.

Energikoncernen OK kørte ud af 2017 med et rekordstort overskud på 537 millioner kroner før skat. Selskabet har i de seneste år investeret betydeligt i innovation og digitale løsninger på flere forskellige forretningsområder – herunder transportområdet.

Det pæne resultat skyldes blandt andet vækst i salget af brændstof til både transportsektoren og privatbilister, boom i salget af svanemærkede bilvaske og en stor vækst i salget af varmepumper til private og erhvervskunder.

2017 blev dermed et godt år for OK-koncernen, der foruden moderselskabet OK blandt andet tæller cleantech-virksomheden Kamstrup A/S, der i 2017 også fik det bedste resultat nogensinde - og en fremgang i omsætningen på 20 procent.

Digitalisering og innovation

Samlet set lyder koncernens omsætning for 2017 på mere end 8,2 milliarder kroner mod 6,9 milliarder kroner sidste år.

Jørgen Wisborg, ceo i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup melder om flere årsager til koncernens succes:

- Hvis vi ser isoleret på energiselskabet OK, er der ingen tvivl om, at OK først og fremmest har et brand som et solidt, dansk selskab med en stærk lokal forankring i form af mere end 660 tankstationer landet over. Det betyder noget på et marked, der er præget af nye, udenlandske aktører. For Kamstrups vedkommende er det flotte resultat omvendt båret af en stadig stigende tilstedeværelse på verdensplan inden for intelligent måling og styring af energi- og vandforbrug.

- Specielt intelligent vandmåling er i kraftig vækst, hvilket lagde grunden til etablering af to nye fabrikker i 2017 i henholdsvis Stilling syd for Aarhus og i Atlanta, Georgia i USA, uddyber Wisborg.

Fokus på udvikling

Skærpet fokus på forretningsudvikling samt en langsigtet digitaliseringsstrategi har stor ære af rekordregnskabet.

For moderselskabets vedkommende kommer digitaliseringen af kundeoplevelsen især til udtryk ved Danmarks første og eneste app, der kan åbne en benzinstander og sågar starte en bilvask for kunden, mens man bliver i bilen. Den blev lanceret i 2016, og i dag bliver flere tusinde tankninger foretaget via appen dagligt.

Hårdt marked

På brændstofmarkedet er der ingen tvivl om, at konkurrencen er hård i Danmark. Markedet bærer præg af tilkomsten af nye multinationale selskaber og af en række mærkeskift, og OK har været den stabile aktør på et turbulent marked de seneste år.

- Set i det lys, er det meget tilfredsstillende, at OK øger sine markedsandele og oplever stigende kundeloyalitet blandt de danske bilister. Det er opnået gennem hårdt arbejde i hele organisationen og et konstant fokus på at optimere kundeoplevelsen i form af for eksempel innovative abonnementsløsninger og digitale betalingsløsninger. Meget handler i dag om graden af bekvemmelighed for kunden, siger Jørgen Wisborg.

Fremtidens energi

OK har mere end 100 år på bagen og har igennem årene tilpasset sig og leveret det, kunden har efterspurgt. I dag er OK det mest udbredte benzinmærke i Danmark, og selskabet er meget bevidst om den igangværende grønne omstilling.

'Døtrene' Kamstrup og EnergiData er åbenlyse eksempler i den sammenhæng, men moderselskabet favner også bredt og leverer i dag varmepumper i alle størrelser og etablerer tankstationer med biogas, brint og el.

- Vores mål er at være på forkant med den teknologiske udvikling og levere det, kunderne efterspørger. Vi vil være en nøglespiller på energimarkedet. Nu og i fremtiden, siger Jørgen Wisborg.

OK's medejere, vognmænd, landmænd, forhandlere og andre erhvervskunder, kan i forbindelse med årets resultat se frem til en udlodning på cirka 150 millioner kroner, hvilket er på niveau med sidste år.

Om OK-koncernen

Moderselskab: OK a.m.b.a. er landsdækkende leverandør af benzin, transportdiesel, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Har tre biogas-tankstationer i hovedstadsområdet og brinttankstationer flere steder i landet. Leverer desuden varmepumper i alle størrelser.

Datterselskaber: Kamstrup A/S, EnergiData A/S, OK Plus A/S, Danoil Exploration A/S

OK-koncernen beskæftiger samlet set omkring 1.700

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11