23948sdkhjf

Omsætning på godt 1,8 mia. kr.

Egenkapital på 251 mio. kr.

Store investeringer og mange nye kundeaftaler i 2016.

Det er meldingen fra Vitten i Østjylland, adresse for én af landets mest fremtrædende vognmandsforretninger – Frode Laursen A/S.

I 2016 leverede Frode Laursen A/S et overskud på 21,5 mio. kr. før skat - via en omsætning på 1.854 mio – en vækst på 6 procent. Egenkapitalen udgør nu 251 mio. kr., svarende til en soliditet på 44 procent.

Mange nye kunder

De mange nye kunder samt forbedringstiltag, vil få positiv effekt i 2017.

- Vores medarbejdere har med høj kvalitet og effektiv drift, igen leveret en stor indsats. Deres indsats har betydet såvel fastholdelse af eksisterende kunder, som nye kunder med opstart i 2017. I et stærkt konkurrencepræget marked for logistikydelser, er vi glade for at vores nordiske logistiksystem med multishare logistiksystemer indenfor dagligvarer, bliver valgt af flere og flere leverandører og grossister i Norden, lyder det fra Frode Laursen.

Kernen er multisharing af ressourcer, det vil sige at flere dagligvareleverandører deler samme lager og transport – og opnår en unik proceseffektivitet, og den mest miljørigtige løsning.

Det betyder samtidig miljøfordele fordi dele-lagre og fyldte lastbiler reducerer både energiforbrug og CO2 footprint. Samtidig leveres en bedre service overfor dagligvaregrossister og butikker i hele Norden, der effektivt kan få hyppigere leverancer.

Store investeringer

Året 2016 har budt på store investeringer, hvor vi opkøbte grundarealer for at sikre den fremtidige ekspansion, i Sverige og Finland. I alt har vi nu mere end 460.000 m2 lager under eget tag.

Nye udvidelser i Sverige er igangsat i 2017, hvor vi bygger yderligere 42.000 m2 lager.

Samtidig investeres kontinuerligt i nye, miljørigtige lastbiler med f.eks. biodiesel, HVO og gas som drivmiddel. Trafiksikkerheden forøges med investering i bl.a. automatisk emergency brake og lane assist, som udløser en alarm hvis man kører på midterstriber eller sidestriber. Alle nye lastbiler er med EURO6-motorer.

Digitalisering og anvendelse af den nyeste teknologi er kommet mere i fokus. Digitalt tager vi initiativer, der øger effektivitet i hele forsyningskæden – f.eks. med øget anvendelse af vores systemer TMS og FMS der giver online information fra alle biler. Teknologisk undersøger vi anvendelse af flere automationsløsninger på vores lagerhoteller.

Forventninger til 2017

Det er firmaets strategi, fortsat at vokse i Norden, på såvel lagerhotel som transporter.

- Vi ser tydelige tegn på en bedre balance mellem udbud af kvalitetsydelser indenfor logistik og efterspørgslen af samme. Vi ser en stor konkurrencemæssig fordel i at have stor andel af egne lastbiler og chauffører, sammenlignet med vores konkurrenter. Vores største opgave er således, at sikre kapacitet, herunder særligt medarbejdere og ikke mindst kvalificerede chauffører. Vores interne uddannelse af alle chauffører, uanset nationalitet, medvirker til øget sikkerhed og god transportkvalitet for vores kunder.

De løbende investeringer i teknologi og it ventes at bidrage til en yderligere konkurrencemæssig fordel.

Frode Laursen forventer derfor stigende omsætning og indtjening i 2017.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172