23948sdkhjf

Overskud på knap 109 mio. kr.

Transportvirksomhed betaler godt 30 mio. kr i skat. Egenkapital på knap 359 mio. kr.

Her kører det mere end godt - via en nettoomsætning på godt 1,65 mia. kr.


Det er den kortfattede konklusion, efter at HCS A/S Transport & Spedition i Glostrup netop har offentliggjort sit 34. årsregnskab for 2016. Et regnskab der klart beviser, at det fortsat er muligt at tjene mange penge, når det gælder transport- og speditionsvirksomhed.


Firmaets aktiviteter fordeler sig på to hovedområder - dansk og international vejtransport og spedition samt håndtering af miljø og affald - herunder renovation, kloak- og industriservice, genbrug og restprodukter, entreprenørkørsel og miljøentreprise.


Selskabets økonomiske resultat sidste år endte på godt 139 mio. kr. - og knap 109 mio. kr efter skat.
Samtidigt er egenkapitalen ved udgangen af 2016 på imponerende 358, 8 mio. kr.


Bedre end 2015
I selskabets ledelsesberetning lyder det blandt andet:


- I 2016 realiseredes i forhold til 2015 en stigning i omsætningen og et resultat, der ligger lidt over niveau for 2015. Ledelsen finder, under de givne markedsforhold, dette for acceptabelt.
Ledelsen finder igen anledning til at udtrykke anerkendelse for den store indsats, som selskabets dygtige og loyale medarbejdere har ydet. Der vil i nærværende årsrapport ikke blive givet segmentoplysninger om de enkelte aktiviteter, idet det er ledelsens opfattelse, at det vil kunne volde selskabet betydelig skade.


Selskabets ledelsen havde forventet et uændret omsætningsniveau samt en lavere indtjening for 2016 sammenlignet med 2015. Ledelsen vurderer derfor, at årets resultat er "tilfredsstillende".


500 ansatte og 6 lande
Den familieejede virksomhed HCS A/S Transport & Spedition har cirka 500 medarbejdere, fordelt på 14 lokationer i 6 lande.


Datterselskaber & associerede selskaber er:
HCS GmbH, HCS Sverige AB, HCS Sp.z.o.o., UAB HCS Transport Ltd., Dansk Flaskegenbrug A/S og Partnerlogistik ApS.


Om HCS
Virksomhedens historie begynder helt tilbage i juni 1941, hvor købmand Hans Chr. Svendsen købte sin første lastbil.
I 1995 gennemførtes et generationsskifte, hvor 4. generation - Hans Frederiksens to sønner, Mads og Jacob Frederiksen - blev optaget i virksomheden, hver med 33 procent af aktierne.


Cand. jur. og speditør Mads Frederiksen er i dag adm. direktør for virksomheden og medlem af dens bestyrelsen.
Bestyrelsen består desuden af speditør og formand Hans Frederiksen, forhenværende personalechef Lone Frederiksen, HA(jur.), samt markedsøkonom, HD og speditør Jacob Frederiksen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111