Transportbranchen er om nogen branchen, hvor tæt og hurtig dialog mellem vognmænd og deres kunder er næsten livsnødvendig for overlevelsen i branchen.

Nu kører brancheorganisationen Dansk Byggeri ”med på vognen”, når organisationen nu argumenterer for en afskaffelse af den såkaldte smartphoneskat.

Bremser job og digitalisering

Ifølge Dansk Byggeri hæmmer skatten på fri telefon den daglige udførelse af opgaver og digitaliseringen også i bygge- og anlægsbranchen.

- Uanset at man også kan bruge sin arbejdstelefon privat, så er og bliver smartphoneskatten en skat på et arbejdsredskab og på den digitalisering af samfundet, som ellers tilstræbes andre steder i den politiske verden. Normalt lægger man skat på de ting, man vil have mindre af, for eksempel forurening, og lemper skatten på det, man gerne vil have mere af, for eksempel arbejde, forklarer cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Ingen skattelettelse alligevel

Da multimedieskatten blev afskaffet i 2012, blev det præsenteret som en skattelettelse for lønmodtagere og selvstændige. Nu viser det sig, at afløseren, ”smartphoneskatten”, giver lige så mange penge i statskassen – noget der får Dansk Byggeri til at foreslå, at denne skat på arbejdsredskaber afskaffes.

På baggrund af nye tal fra SKAT har Dansk Byggeri regnet på provenuet fra skat på fri, arbejdsgiverbetalt telefon - populært kaldet ”smartphoneskatten”.

Koster hver ca. 1000 kr. årligt

Cheføkonom Bo Sandberg:

- Skat på fri telefon har nu stabiliseret sig på et højt niveau med cirka 500.000 årlige betalere og cirka en halv mia. kr. i årligt provenu. Det vil sige, at vi, der betaler skat af fri telefon, hver især i snit betaler 1.000 kr. om året.

I 2015 var der, ifølge oplysninger fra SKAT, 500.684 personer, der betalte skat af fri telefon. Det indebar en forhøjelse af befolkningens samlede A-indkomst med 1,139 mia. kr., hvilket ifølge Dansk Byggeris beregninger gav 502,4 mio. kr. i skattebetaling til statskassen i 2015.

Provenu 10 gange så stort

- Provenuet på godt 500 mio. kr. er et noget andet tal end det, der optrådte i den oprindelige finanslovsaftale for 2012 fra november 2011 mellem den nytiltrådte S-R-SF-regering og Enhedslisten. Heraf fremgik det, at afskaffelse af multimedieskatten ville sænke skatteindtægterne med ca. 510 mio. kr. årligt fra og med 2012, mens afløseren, beskatning af fri telefon, skulle give et provenu på ca. 50 mio. kr. årligt, forklarer Bo Sandberg videre.

- Smartphoneskatten har ganske vist ikke ligeså negative adfærdseffekter, som multimedieskatten havde. Men ikke desto mindre er det opsigtsvækkende, at den giver ti gange så meget i kassen, som det ellers fremgik af den politiske aftale herom, siger Bo Sandberg.

Topskatteydere ekstra hårdt ramt

Cheføkonomen tilføjer:

- Afskaffelse af smartphoneskatten kan måske ligefrem bidrage til at løsne lidt op for de fastlåste positioner omkring personskattelettelserne i 2025-forhandlingerne. For det er sådan, at topskatteyderne betaler væsentligt mere i skat på fri telefon end ikke-topskattebetalere gør. Så hvis denne skat afskaffes, gavner det i kroner og øre naturligvis omvendt topskattebetalerne mest.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.