Utilfredse østeuropæere hiver cabotage-regler for domstolen
Der har været massiv østeuropæisk modstand mod EU-vejpakken, der blev endeligt vedtaget i juli 2020, og som stiller markant skærpede krav til, hvordan der må udføres cabotage-kørsel på de europæiske veje. Nu bringer fem østeuropæiske lande samt Malta reglerne om cabotage for EU-domstolen.
Årsagen er, at Litauen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien, Polen og Malta mener, at centrale elementer i vejpakken udgør protektionisme og hæmmer det indre marked i EU.
EU-vejpakken indeholder blandt andet krav om, at lastbilen skal retur til hjemlandet hver ottende uge, begrænsninger på kombinerede transporter og på hvil i førerhuset. Og vedtagelsen af vejpakken skete trods markant østeuropæisk modstand, der i Rådet kom til udtryk ved, at ni østeuropæiske lande stemte imod med henvisning til, at man var imod tre centrale elementer ved pakken: Nemlig forpligtelsen til at vende hjem til hjemlandet hver ottende uge, cabotagereglerne og forbuddet mod at afholde de ugentlige hvileperioder for chauffører ombord på køretøjet.
Desuden var Kommissionen meget skeptisk, da man mener, at kravet om, at lastbilerne skal tilbage til hjemlandet senest hver ottende uge, er uhensigtsmæssig set ud fra et klimasynspunkt, og man påpegede, at det vil øge tomkørslen, samt at begrænsningerne på de kombinerede transporter også vil medføre flere tomme lastbiler på vejene.
Det er forventningen, at Kommissionen inden udgangen af 2020 vil udarbejde en konsekvensanalyse for at afklare, om der skal fremsættes nye forslag for at rette op på ”de negative konsekvenser for klimaet”. På baggrund af konsekvensanalysen vil Kommissionen eventuelt fremsætte forslag for at rette op på disse elementer, inden de pågældende elementer i aftalen træder i kraft i marts 2022.
Det var allerede tilbage i september 2020, at Litauen annoncerede, at man ville bringe sagen for EU-domstolen, og nu bekræfter EU-domstolen altså, at de seks ovennævnte lande per 26. oktober har bragt sager for domstolen om EU-vejpakken.
Det konkrete indhold af sagsanlæggene er endnu ikke endeligt kendt, men søgsmålene forventes snarligt offentliggjort i EU-tidende. Det oplyser Folketingets EU-oplysning.
Det er forventningen, at der kan komme yderligere sagsanlæg ved EU-domstolen i den kommende tid.
Der er ingen fast tidsgrænse for, hvornår EU-domstolen skal have afsagt dom, men det tager oftest over halvandet år.