23948sdkhjf

Officielt: Cyklister er de værste

Danskerne har talt. Cyklister løber – i øvrigt med stor afstand til de øvrige i trafikken - med titlen som Danmarks værste trafikanter. Det viser den årlige bilundersøgelse blandt 2000 danskere. Knallertkørere og taxachauffører scorer også lavt i undersøgelsen, mens lastbilchaufførerne får et tiltrængt klap på skulderen som de mest lovlydige i trafikken.

Hos Mercedes-Benz Danmark peger man på mængden af cykler i gadebilledet som forklaring på resultaterne:

»Danmark er en stor cykelnation, hvilket jo er positivt og har en masse åbenlyse fordele, men det betyder naturligvis også, at mange af os hver dag på den ene eller anden måde møder cyklister i trafikken, som måske glemmer en regel eller to på deres vej. På den måde kan alene antallet af cyklister – specielt i de større byer – være forklaringen på resultatet. Men det nytter ikke bare at pege fingre af en enkelt gruppe trafikanter. Vi skal alle sammen - hårde som bløde trafikanter - blive bedre til at opføre os ordentligt i trafikken,« siger PR- og kommunikationschef hos Mercedes-Benz Danmark, David Engstrøm.

Knallertkørere og taxachauffører følger efter cyklisterne, som de trafikanter, danskerne mener, opfører sig mindst lovlydigt i trafikken. Specielt i Nordjylland har knallertkørere et dårligt ry, mens taxachaufførerne i Hovedstaden og Region Sjælland skoses for ikke at overholde færdselsloven.

I den anden ende af skalaen bliver både almindelige bilister og ikke mindst lastbilchauffører opfattet som dem, der er bedst til at overholde færdselsreglerne. Netop lastbilchaufførerne har tidligere været udskældte, men undersøgelsens resultater viser, at danskerne over en bred kam i dag opfatter dem som de bedste og mest lovlydige i trafikken.

Det er Mercedes-Benz, som har fået gennemført en befolkningsundersøgelse for at undersøge danskernes holdning til trafik og biler. Undersøgelsen baserer sig på 2009 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Userneeds Danmarkspanel i perioden 1. - 12. juni 2018. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Sådan så resultatet ud:

Hvilken gruppe af trafikanter, mener du, er dårligst til at overholde færdselsreglerne?

Cyklister 46%

Taxachauffører 14%

Knallertkørere 13%

Lastbilchauffører 8%

Almindelige bilister 8%

Gående 6%

Chauffører i varebiler 6%

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051