12. marts 2021 - 01:47

App linkNu på Google Play

Omfattende efterforskning trækker TS-Transport-sag i langdrag

Omfattende efterforskning trækker TS-Transport-sag i langdrag

12. marts 2021 - 01:47

Tilbage i juni 2020 ransagede Tungvognscenter Øst i samarbejde med Tungvognscenter Syd vognmandsvirksomheden TS-Transport A/S i Rødekro – firmaet flyttede 1. oktober 2020 adresse til Give.  

 

I forbindelse med ransagningen blev to af vognmandens lastbiler tilbageholdt, og det endte med en sigtelse for gentagende tilfælde af ulovlig cabotagekørsel.

 

Politiet oplyste dengang, at den samlede bøde kan løbe op i omegnen af en million kroner.

 

Siden ransagningen af transportfirmaet, der ifølge cvr.dk i december 2020 havde 21 ansatte, har sagen været under efterforskning. Der ligger altså ikke et anklageskrift klar endnu.

 

Til Lastbil Magasinet oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi, Tungvognscenter Øst, at sagen rummer et omfattende efterforskningsarbejde, og det således er derfor, den ikke er kommet længere.

Selskab uden bestyrelse

Siden sagen rullede for åbent tæppe, er der sket det, at bestyrelsen i TS-Transport er trådt tilbage. Det skete 19. februar. Der er ikke tiltrådt en ny bestyrelse i firmaet.

 

TS-Transport A/S havde i 2019 en negativ egenkapital på 256.014 kroner. Underskuddet var på 661.201 kroner.

 

Kilder påpeger over for Lastbil Magasinet, med reference til sagen, at det ofte er set i branchen, at en samlet bestyrelses fratrædelse er gået umiddelbart forud for en konkurs. Skulle dette være tilfældet med TS-Transport A/S vil sagen efter alt at dømme aldrig føre til domsfældelse.

 

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, uden udgangspunkt i den konkrete sag, at hvis et selskab går konkurs, er der intet at rejse tiltale mod, og en sag vil sædvanligvis blive opgivet. Anklagemyndigheden vil dog altid foretage en konkret vurdering, om eksempelvis en direktør eller lignende kan drages til ansvar.

TS-Transport blev smidt ud af både DTL og ITD, da sagen kom for dagens lys.

 

John Thimsen, vognmanden bag TS-Transport, fastholdt i forbindelse med eksklusionen, over for Lastbil Magasinet, at der var tale om en misforståelse.

Læst i alt:

1316 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger