23948sdkhjf

Opråb fra ITD: - Lad nu bare lastbilchaufførerne passe deres arbejde

Kommentar til denne artikel:

 

- Som beskrevet i en artikel på lastbilmagasinet.dk stemmer Folketinget på torsdag 12. maj om indførsel af et nyt bøderegime til lastbilerhvervet. Og desværre ser der ud til at være flertal for det.

 

Det betyder, at politiet og Færdselsstyrelsen fra den 21. maj skal til at uddele bøder til lastbilchauffører, som gør netop det, der er brug for disse tider: Giver den en skalle og lægger de timer, der er brug for ude på landevejen.

 

For med den nye lov om arbejdstid skal chaufførerne overvåges endnu mere, og oven i købet straffes med bøde, hvis de kommer til at arbejde lidt for meget. Også selvom de overholder køre- hviletidsreglerne.

 

Så i stedet for at glæde sig over, at lastbilerhvervet holder hjulene kørende i tider med historisk mangel på arbejdskraft, prisstigninger og inflation, så vil regeringen altså indføre mere kontrol og flere bøder til erhvervet.

 

Og det er ikke fordi der mangler regler og kontrol af chaufførerne. Faktisk er ingen andre arbejdsgrupper på de danske arbejdsmarked udsat for så mange regler og bøder som transportbranchen. Men det er åbenbart ikke nok. Derfor vil mange chauffører nu skulle til at arbejde mindre, og de som fx kører med fødevarer om natten, efterlades med håret i postkassen. For den nuværende distribution af fødevarer kan ikke fortsætte, hvis reglerne ”skal overholdes til fulde”. Og den nye kontrol vil helt sikkert også få store konsekvenser for hr. og fru Jensen, når priserne stiger i supermarkederne, og varerne ikke kan komme frem.

 

Jens Hvid Bang, chefkonsulent, ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063