Regeringen og resten af Folketinget bør stå sammen om en pulje, som bygges op år for år, så den i 2025 giver 20 mia. kr. om året til ekstra investeringer i infrastruktur, uddannelser, forskning og ny teknologi.

Det foreslår DI i et nyt udspil til de politiske partier.

- Danmarks succes ude i verden bygger grundlæggende på én ting: At danskerne er dygtige. Hvis vi også fremover skal være blandt de mest opfindsomme i verden, er det fuldstændig afgørende, at vi som samfund investerer mere i uddannelse og forskning end i dag, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Han efterlyser, at et politisk flertal går sammen om tiltag, der kan få flere mennesker i job og styrke dansk økonomi – så vi til gengæld kan bruge pengene målrettet på at fremtidssikre Danmark.

Advarer mod tilbagelænet tilgang

- Debatten om Danmarks økonomi er mange steder blevet reduceret til, om vi er nødt til at gøre noget eller ej. Men hvis vi som danskere bare læner os tilbage nu, begår vi den samme fejltagelse som tidligere, hvor der bliver brug for hårde reformer for at komme på fode frem for små, løbende justeringer. Derfor har vi behov for et opgør med nødvendighedernes politik, så vi i stedet fører en politik, der handler om, hvilke muligheder vi kan skabe – for os selv og frem for alt for næste generation, fortsætter Karsten Dybvad.

DI foreslår bl.a. at løfte kvaliteten i hele uddannelsessystemet med ca. 4,5 mia. kr., hvor vi bl.a. giver taxametrene et stort løft. Samtidig lægger DI op til, at politikerne øger de offentlige investeringer i forskning med over 9 mia. kr. og de offentlige investeringer i digitalisering og infrastruktur med 5 mia. kr.

For at få råd til at investere i fremtiden på denne måde foreslår DI bl.a. en SU-reform, hvor SU-stipendierne på kandidatdelen lægges om til lån til de studerende. DI opfordrer også politikerne til at gå sammen om at indføre central tildeling af førtidspension, lette adgangen for kvalificerede udenlandske medarbejdere og fremrykke en højere pensionsalder for danskerne i konsekvens af, at vi lever længere.

Kigger mod Danmark

- Lige nu er politikere og borgere over hele verden optaget af, hvordan man som samfund håndterer globalisering og den digitale udvikling, så hele befolkningen oplever en gevinst af åbenhed, frihandel og ny teknologi. Rigtig mange lande kigger mod Danmark, fordi vi har formået hele tiden at opkvalificere vores medarbejdere på alle niveauer, så vi har kunnet blive ved med at skabe nye attraktive produkter og services og dermed kunne udvikle gode, vellønnede job i Danmark. Det skal vi blive ved med, siger Karsten Dybvad.

Han mener, at en ambitiøs politisk plan vil kunne styrke Danmark og sikre gode job på alle niveauer til danskerne.

- En bred politisk aftale om saltvandsindsprøjtning på 20 mia. kr. om året til vores fremtid vil betyde, at vi fortsætter med at gøre et stærkt samfund stærkere. Det vil give ægte tryghed for danskerne, tilføjer Karsten Dybvad.

Fakta DI-udspil

Der afsættes midler til en ny Globaliseringspulje, der løftes til op mod 20 mia. kr. i 2025 og i årene derefter - til massivt løft i de offentlige udgifter til infrastruktur, uddannelse, forskning, udvikling og digitalisering.

Det kan i 2025 give plads til bl.a.:

At øge de offentlige investeringer i digitalisering og fysisk infrastruktur med 5 mia. kr. (svarende til en samlet pulje over årene 2017-2025 på 30 mia. kr.).

At løfte kvaliteten i hele uddannelsessystemet ved at tilbageføre omprioriteringsbidraget og desuden løfte kvaliteten af de videregående uddannelser yderligere ved at hæve taxametrene på kandidatdelen på universiteterne med 10.000 kr. og med 5.000 kr. på bachelordelen. Det koster i alt ca. 4,5 mia. kr.

At løfte de offentlige udgifter til forskning og udvikling (herunder i især teknisk forskning og digitalisering) til 1,5 pct. af BNP. Det koster ca. 9,5 mia. kr.

Lettere adgang for relevant udenlandsk arbejdskraft og bedre integration: Grænsen i beløbsordningen sænkes til 325.000 kr., så flere faglærte og yngre it-uddannede kan komme til Danmark. Som en del af en bedre integrationsindsats bør alle kontanthjælpsmodtagere som udgangspunktet vurderes som jobparate, og flere skal i virksomhedspraktik.

Hurtigere indfasning af forhøjet pensionsalder: Folkepensionsalderen hæves til 68 år i 2025 frem for som vedtaget i 2030.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.