23948sdkhjf

Godt med kortklip for håndholdt mobil

At det nu koster klip i kørekortet, hvis håndholdt mobil bruges i trafikken, glæder Dansk Erhverv.

- Det er en glædelig nyhed, der vil forbedre sikkerheden på vejene, siger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv.

Han fortsætter:

- Når man sidder bag rattet i en bil, skal man helt naturligt have sit fulde fokus på kørslen. Det er helt uforståeligt, at der er så mange, der ser stort på trafiksikkerheden alt imens de skriver sms´er eller betjener en håndholdt telefon. De fleste nyere biler har bluetooth og mulighed for at tage et opkald via en knap på rattet. Også derfor er det uforståeligt, at man er villig til at udsætte sig selv og andre for en unødvendig fare i trafikken.

Jesper Højte Stenbæk tilføjer:

- Både politiets undersøgelser og tragiske eksempler fra ulykkesstatistikkerne viser, at dette er et stigende problem, der skal tages fast hånd om. Et klip er derfor en god start, men vi skylder hinanden at få en generel holdningsændring til, at det er helt uacceptabelt at have mobilen i hånden, når der køres. Det handler om, at vi alle skal være sikre i trafikken, ikke mindst dem, der har vejen som deres arbejdsplads.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157