Organisationer

15. marts 2019 - 02:20

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Lokal formand: Selvforskyldt uro hos ITD

15. marts 2019 - 02:20

 

Frede Matzen, formand for Ribe Amts Vognmandsforening, sagde forleden - i sin formandsberetning på foreningens generalforsamling, at ”det er et betydeligt ansvar og en voksen opgave at styre en stor forening som samtidigt er en stor forretning.”

 

Kommentaren er møntet på den uro, der aktuelt lurer i forbindelse med den kommende generalforsamling hos brancheorganisationen ITD. ITD-medlemsvirksomheden H.P. Therkelsen har således luftet meningen om, at ITD ikke arbejder nok for de medlemmer, der opererer i udlandet.

 

I sin beretning udtaler Frede Matzen videre:

- Jeg glæder mig igen over, at foreningsåret har været præget af ro, stabilitet og en positiv medlemskreds, der alle på den ene eller anden måde bidrager til foreningens eksistens, og jeg oplever altid sammenhold, godt humør og interesse for sagen, når vi mødes.

Selvforskyldt

Matzen fortsætter:

- Det glæder jeg mig specielt over, for der er ellers ufred nok i branchen. ITD, som vi jo som bekendt har en associeringsaftale med, er kommet i voldsom modvind fra flere sider. Det er ærgerligt, men efter min mening er det selvforskyldt. Det er et betydeligt ansvar og en voksen opgave at styre en stor forening som samtidigt er en stor forretning. Noget tyder på, at det på det seneste ikke er lykkedes for godt for den siddende bestyrelse, for det ser ikke ud som om, man har medlemskredsen med sig. Jeg sætter imidlertid min lid til, at en ny bestyrelsessammensætning efter den kommende generalforsamling formår at rette op på sammenholdet og få kørt ITD tilbage på det velkørende spor, som vi tidligere har glædet os over og haft stor gavn af.

Fadet ud

Om udviklingen i Ribe Amts Vognmandsforening siger formanden videre:

- De fleste af foreningens medlemsvirksomheder har i det sidste årti, siden vi kom igennem finanskrisen, oplevet fremgang og stabil drift. Desværre ser det ud til, at fremgangen og stabiliteten i det forløbne halve år er fladet ud. Jeg kan desværre ikke give Jer en forklaring, for umiddelbart er der ikke tegn på økonomiske svagheder i de danske samfund. Der er trusler som Brexit, handelskrig mellem Kina og USA, overmodige politikere, der tror vi er verdensmestre. Men der er nok ikke tvivl om, at vi har bevilget os så stor velfærd at omkostningsniveauet er blevet for højt i forhold til udlandet.

Læst i alt:

15 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger