23948sdkhjf

Mere kørsel hos nyt netværk

Transport Logistik Danmarks vognmænd øger aktivitetsniveau.

- Vi har stort set ikke gjort noget i forhold til opsøgende kundekontakt i længere tid. Men alligevel får vi løbende henvendelser på kørsel, og vi øger også vores aktivitetsniveau i TLDK. Folk har hørt om vores nye koncept, de siger, at vi har fat i noget rigtigt.

Torben Bach, adm. direktør hos Bach & Pedersen Fragt, Sdr. Borup i det sydvestlige Randers, har de seneste to-tre måneder haft mere end travlt.

Travlheden skyldes blandt andet indkørslen af det nye softwareprogram fra Navitrans. Det nye IT-system optimerer fremover kunde- og forretningsgangen hos fragtselskabet samt dets fem øvrige netværkspartnere i det nye transportsamarbejde TLDK, Transport Logistik Danmark A/S.

De øvrige selskaber i TLDK i Randers er Auning Transport ApS, BK Transport & Spedition ApS, OT Transport ApS og PK Transport A/S. Derudover er Rygaard Transport, Grenaa, med i ejerkredsen af TLDK.

Fælles fordele

Målet for det nye netværkssamarbejde er blandt andet, at de enkelte selskaber udnytter deres materiel bedre, da ledige biler i stille perioder så kan udnyttes til kørsel i andre af netværkets selskaber, hvor hjulene drejer hurtigere. Samtidigt deler selskaberne fremover udgifter til større investeringer – eksempelvis indkøbet af selskabernes nye fælles it-system.

En anden fordel for det nye netværk, der dagligt tæller op mod 200 biler, er bedre priser på fælles indkøb af eksempelvis diesel, dæk og forsikring.

Ny disponent

Torben Bach:

- Vi kan som vognmænd godt føle, at vi drukner i administration. Men vi har et godt hus med et godt samarbejde blandt kollegerne. Derfor ansætter vi nu også en ny disponent hos TLDK, der tiltræder internt. Det er én af vores chauffører, der i den nye funktion frigør kapacitet hos OT Transport og PK Transport. De seneste måneder har vi således været meget travlt optaget af at skabe mere plads til TLDK’s administration (ny kontorpavillon ved fragtcentralen i Sdr. Borup), indkøre det nye it-system og at få styr og bedre overblik på organisationen.

Senest: Pladekørsel

Den forholdsvis nye overtagelse af kørsel af stålprofiler - fra DS Stål i Hobro til levering i Danmark og Tyskland – er også en opgave, der har kostet meget energi på de interne linjer i de seneste måneder.

- Vi har brugt meget krudt på at køre pladekørslen ind. Alt i alt har vi kørt omsætningen på 11 biler ind i organisationen uden flere hænder på kontoret. Og to medarbejdere har disponeret cirka 50 biler i fem forskellige kørselssegmenter. Det koster kræfter, tilføjer Torben Bach til Vognmandens Fagblad.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141