23948sdkhjf

Påkørsel af togbro udfordrede trafikken ved Høng

Tirsdag kl. 16.41 rykkede redningsberedskabet og politiet ud til en ulykke på Høng Landevej, idet en jernbanebro var blevet påkørt af en lastbil.

Det viste sig, at det pågældende sættevogntog var standset lidt syd for jernbanebroen, da den 50-årige mandlige lastbilchauffør ikke umiddelbart kunne køre længere på grund af flere ødelagte dæk.

Togdriften på jernbanebroen blev midlertidigt indstillet, mens sagkyndige undersøgte jernbanebroen nærmere. Broen havde fået tydelige skader, og to armeringsjerndragere var blevet revet over som følge af påkørslen, ligesom betonstykker lå kørebanen.

Trafikken ad Høng Landevej blev også indstillet, mens politiet med både en bilinspektør og sagkyndige fra Tungvognscenter Øst foretog undersøgelser af uheldsstedet, sættevognstoget og godset på den. Undersøgelserne af off-shore-godset vil foregå i nogen tid endnu for at få klarlagt, om godsets dimensioner på sættevognen kan have forandret sig under kørslen, således at passage under jernbanen reelt ikke var muligt, oplyser Midt- og Vestjsællands Politi.

Lastbilen kørte ad Høng Landevej mod syd, da påkørslen af jernbanebroen skete, og to fastsurringskæder ved godset sprang. Det 30 tons tunge gods forblev på sættevognen, der med fladtrykte dæk fortsatte ind under broen, indtil vogntoget måtte standse lidt syd herfor.

Togdriften blev genoptaget senere på aftenen, da sagkyndige havde vurderet, at der ikke ville være fare ved fortsat togdrift over den påkørte bro.

Afspærringen af Høng Landevej medførte kødannelse på begge sider af afspærringen, hvilket kan have været medvirkende årsag til endnu et færdselsuheld på vejen, men nord for den påkørte bro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062