Parkeringsproblemerne i transportbranchen var i fokus på udstillingen Transport 2019 i Herning lørdag, hvor udstilleren ”Danmarks sikreste lastbil” ved chauffør Henning ”Baloo” Olsen havde arrangeret et debatarrangement.
Her mødtes repræsentanter for speditører, vognmænd, chauffører og det lokalpolitiske miljø til en debat om udfordringer og – måske – løsninger på problematikken, der har præget dagsordenen i det seneste års tid.