23948sdkhjf

Chauffør forhindrede ulykke på motorvejen

En lastbilchauffør tænkte hurtigt fredag eftermiddag, da han fik besked om en farlig situation på Esbjergmotorvejen mellem Esbjerg Ø og Esbjerg N.

- Han fik at vide af en kollega, der kørte halvanden kilometer længere fremme, at der lige var kørt en tuk-tuk forbi i den gale retning i anden vognbane, og at han skulle være opmærksom, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Chaufføren trak derfor ud i anden vognbane, tændte havariblinket og standsede lastbilen for at forhindre et sammenstød med tuk-tukken.

Tuktukken blev ført af en mand fra årgang 1945, og han forsøgte alligevel at komme forbi lastbilen, da han nåede frem til den – men endte med i stedet at påkøre lastbilen, og der endte turen.

Tuk-tuk-chaufføren var ikke påvirket, men ifølge politiet ”muligvis lidt dement”. Han er nu sigtet for vanvidskørsel, og tuk-tukken er beslaglagt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093