23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Chauffør idømt fængselsstraf for dødsulykke

En 27-årig lastbilchauffør fra Næstved-egnen er blevet idømt betinget fængsel i 60 dage samt 80 timers samfundstjeneste. Dommen faldt i en sag om en dødsulykke på landevejen mellem Lov og Vester Egesborg 27. august 2020. Det skriver sn.dk.

Ved ulykken stødte to lastbiler frontalt sammen, og den 27-årige mand blev i retten kendt skyldig i uagtsomt manddrab, da han forårsagede ulykken ved i en kurve at miste herredømmet over lastbilen, som kom over i den modsatte vejbane og kolliderede med den anden lastbil. Den modkørende lastbil blev ført af en midaldrende mand, som døde en måned efter ulykken af sine kvæstelser.

Den 27-årige mand nægtede sig skyldig og forklarede, at det var den anden lastbil, der var kommet på afveje, og at den 27-årige blot forsøgte at undvige og derfor skred ud.

Den dømtes forklaring blev dog modsagt af et vidne, der kørte bag den 27-åriges lastbil. En bilinspektør kunne desuden fortælle, at den 27-åriges lastbil kørte 90 km/t på stedet, selvom hastighedsbegrænsningen på stedet var 80 km/t, og at vejbanen desuden var våd den dag, hvilket gjorde det uforsvarligt at køre mere end 60-70 km/t i kurven.

Den 27-årige mand modtog dommen, der desuden indebærer en betinget frakendelse af kørekortet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047