Fuld polak påkørte grænsekontrollen
Grænsetrafikken ved Kruså blev ramt af en del trafikgener i weekenden, efter en lastbilchauffør lørdag kørte ind i et kontroltelt ved grænseovergangen.
Ifølge localeyes.dk påkørte den polske chauffør det store telt, som han ellers blot skulle trille langsomt igennem. Der skete ingen personskade, men det gav en del bøvl at få lastbilen viklet ud af teltet, som havde sat sig godt fast i køretøjet.
En efterfølgende alkoholtest af den polske chauffør viste, at han kørte rundt med en promille over det tilladte.