Politi

29. september 2021 - 09:47

App linkNu på Google Play

Hollandsk chauffør og vognmand får bøder på 342.000 kr.

Hollandsk chauffør og vognmand får bøder på 342.000 kr.

29. september 2021 - 09:47

En hollandsk chauffør blev kaldt til standsning ved Karlslunde Rasteplads i sydgående retning mandag 27. september, da betjente fra Tungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi var på rutinemæssig kontrol.

 

Det fører nu til en bødepåstand på i alt 342.000 kr. og en påstand om ubetinget frakendelse af førerretten til store køretøjer.

 

Ved standsning af lastbilen lavede betjentene et udtræk fra takografen for de seneste 28 dage, så de kunne se, hvem der havde ført køretøjet i perioden, og om køre- hviletiderne var overholdt. Her fik betjentene sig en grim overraskelse, eftersom den standsede chauffør de seneste 28 dage havde overskredet køre- hviletiden i stor stil, oplyser politiet.

 

I takografens optegnelser viste det sig, at der i 28 dage var 27 forhold om køre- hviletid, hvor den samlede maksimale køretid var overskredet, eller den daglige hviletid ikke var overholdt.

Mere end dobbelt op

I ét tilfælde var overskridelsen af den daglige køretid på 158%, da chaufføren mellem to daglige hvil havde kørt i knap 26 timer mod de højst tilladte ti timers kørsel.

 

- Det er naturligvis en voldsom overtrædelse, når chaufføren kører så længe på vejen uden et dagligt hvil på mindst ni timer, som reglerne foreskriver. De højest tilladte ti timers kørsel mellem hvilene er netop indført for at sikre, at chaufføren får mulighed for at sove og restituere, så han ikke bliver træt under kørslen til fare for sig selv og øvrige trafikanter, siger politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Tungvognscenter Øst.

 

23. september – få dage inden chaufføren blev bragt til standsning – havde han desuden kørt i næsten 22,5 time uden at afholde minimum ni timers hvil, som loven foreskriver. Han havde dermed overtrådt sin hviletid med 83%, eftersom han højest kunne have nået et hvil på knap halvanden time, inden der var gået 24 timer.

Chaufføren, der er en 66-årig hollænder, havde desuden ikke et chaufføruddannelsesbevis, som er påkrævet ved erhvervstransport, og bødekravet mod ham er på 114.000 kr., som svarer til en tredjedel af den samlede bøde.

 

Vognmanden vil dermed blive præsenteret for en bøde på 228.000 kr., og politiet beholder hans lastbil, indtil bøden er betalt. Der er berammet et retsmøde ved Retten i Roskilde i marts 2022, hvor de 27 forhold om køre- hviletid samt forholdet omkring manglende chaufføruddannelsesbevis vil blive behandlet.

Læst i alt:

1327 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger