23948sdkhjf

Lastbilchauffør tævede kvindemishandler og kørte videre

Politiet rykkede onsdag ud to gange efter anmeldelse om skærmydsler og mishandling af en kvinde på åben gade i området Södermalm i den svenske hovedstad, Stockholm. Det lykkedes dog ikke politiet i de to tilfælde at finde hverken offer eller gerningsmand.

Kort efter var den gal igen, men inden politiet nåede frem, kørte en lastbilchauffør forbi parret, hvor en mand ganske rigtig var i gang med at tæve og mishandle en kvinde.

»Han hoppede ud af lastbilen, slog manden ned og kørte videre,« forklarer Viktor Adolphson fra svensk politi ifølge mediet mitti.se.

Da politiet kom, var både kvindemishandleren og lastbilchaufføren væk. Men kvinden fortalte, at den voldelige mand var hendes samlever, og hun førte politiet med til parrets lejlighed, hvor de fandt ham.

Politiet tog manden med – anholdt og sigtet for mishandling af kvinden. Først måtte manden dog en tur forbi sygehuset og få kigget på sine skrammer, fordi lastbilchaufføren åbenbart slog en proper næve.

Trods den hårdhændede indgriben fra lastbilchaufførens side har politiet ikke eftersøgt ham. Umiddelbart har han nemlig ikke gjort noget forkert – heller ikke efter loven.

»Man kan overtage en anden persons nødværge, som det hedder. Hvis du ligger på ryggen og bliver slået og ikke kan forsvare dig, så er det tilladt for andre at gribe ind,« forklarer Viktor Adolphson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142