Politi

16. juli 2021 - 00:06

App linkNu på Google Play

Politiet advarer: Flittige dieseltyve på spil

Politiet advarer: Flittige dieseltyve på spil

16. juli 2021 - 00:06

I løbet af især juni og nu igen her i juli har Nordjyllands Politi haft flere tilfælde af tyveri af dieselolie fra adresser i primært Vendsyssels-området.

Det oplyser politikommissær Claus Serup fra Nordjyllands Politi, der uddyber, at der er sket mindst syv tilfælde i juni, mens der er sket mindst to tilfælde i juli.

 

Gerningsstederne har i juni været Jerup, Sæby, Fjerritslev og Sindal, mens de to seneste tilfælde i juli var 13. juli i Fjerritslev og 14. juli i Skagen.

 

Fælles for tyverierne er, at det ofte er fra virksomheder, hvor der stjæles ganske store mængder olie fra enten olietanke på adresserne eller fra køretøjer, der holder parkeret på stederne.

- En anmelder i Jerup fik stjålet 600 liter fyringsolie fra en indbygget tank, og der blev også stjålet fra to traktorer på stedet – og fra en adresse i Fjerritslev for nylig blev der stjålet 400-500 liter diesel fra nogle parkerede lastbiler, nævner politikommissær Claus Serup som eksempler.

Politiet har optaget anmeldelser i alle sagerne om tyveri af dieselolie, men man har ikke umiddelbart mange spor at gå efter. Politiets gerningsstedsundersøgelser og sporsikring har ikke entydigt peget på nogle gerningspersoner.

 

- Det kan være lokale – det kan være omrejsende kriminelle. Vi modtager gerne tip og information fra borgerne i sagerne på 114, og så vil jeg gerne anbefale, at man får gjort det sværere for tyven ved at låse sin olietank, hvis det er muligt, understreger politikommissæren.

Sådan beskytter du dig mod dieseltyveri

- Sikr gerne din tank mekanisk med lås

- Stil køretøj enten helt ude af syne på sikret område eller på et område, så mange mennesker naturligt kan holde øje med køretøjet

- Overvej, om din ejendom eller køretøjer fremstår som en åben invitation til tyveri, og om du nemt kan gøre noget ved det, så det ikke fremstår sådan

Læst i alt:

1323 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger