Er politiet opmærksom på, at lastbilchauffører advarer hinanden på sociale medier, når der er tungvognskontrol på rastepladser ved motorvejene?
Ja, det er de. Tungvognscentrene er bekendt med, at chauffører, vognmænd og speditører rundsender advarsler om tungvognskontroller på de forskellige sociale medier. Det fremgår af et svar fra justitsministeren til Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.