23948sdkhjf

Portugal lammet af chaufførstrejke

En omfattende chaufførstrejke har skabt kaos i Portugal, som siden mandag har mærket konsekvenserne af, at rigtig mange lastbiler i landet står stille.

Allerede mandag opstod der lange køer ved tankstationerne, og der blev indført regler om, at personbiler højst måtte tanke 25 liter, og lastbiler højst 100 liter brændstof.

Årsagen er, at chauffører inden for farligt gods siden mandag har nægtet at køre lastbil. Chaufførerne kræver mere i løn og bedre arbejdsvilkår.

Et forhandlingsmøde i mandags endte uden resultat, og fredag 16. august skal et nyt finde sted. Finder parterne ikke en løsning her, vil konsekvensen være, at det portugisiske samfund helt bogstaveligt vil stå stille. Brændstofreserverne er nemlig ved at være tømt.

»Vi vil fortsætte en dag, en uge eller en måned mere. Så lang tid, som det er nødvendigt,« siger en talsmand for farligt gods-chaufførernes forbund ifølge den portugisiske avis Zeitung Público.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078