»Positivt, men ikke nok.«
Sådan lyder det fra vognmand Poul Jørgensen fra Herning, efter at en opgørelse fra Transporterhvervets Uddannelser viser, at flere unge vil være lastbilchauffør. I alt blev der indgået 517 uddannelsesaftaler under EUD i 2017, hvilket var 21 flere end året før.
Poul Jørgensen, der er indehaver af HV-Transport, og længe har været en af frontløberne i forhold til at ansætte lærlinge, siger, at det lokalt går fremad, men stadig trægt i forhold til at få vognmændene til at tage lærlinge.