23948sdkhjf

Rækkevidde og lademangel afskrækker vognmænd fra el-skifte

Ifølge AddSecures undersøgelse ønsker 83% af europæiske transportvirksomheder at skifte til eldrevne køretøjer eller at benytte alternativt brændstof til deres flåde. Hovedårsagen til ønsket om en mere bæredygtig flåde er virksomheders målsætning om bæredygtighed generelt og i høj grad kundernes krav, oplyser AddSecure.

De fire største udfordringer for virksomhederne er:

Bekymringer om rækkevidden

Mangel på opladningsstationer

Tunge batterier

Høje omkostninger ved indkøb af elektriske køretøjer.

Undersøgelsen viser, at én ud af fire transportvirksomheder (26%) overvejer bæredygtigheden som den primære årsag til ønsket om omstilling til en mere klimavenlig flåde. Flere end én ud af fem (23%) udtalte, at kundernes krav er den hovedsagelige årsag for ønsket om omstillingen.

- Disse resultater fremhæver nødvendigheden for større investeringer i teknologi og infrastruktur for at kunne understøtte omstillinger til bæredygtige flåder i Europa – både for at imødekomme transportvirksomhedernes behov og for at gøre det muligt for dem at imødekomme kundernes krav. Uden den slags investeringer vil transportvirksomheder have meget svært ved at overkomme udfordringerne for at imødekomme de stigende krav for klimavenlige transportløsninger, udtaler Claes Ödman, CEO for Smart Transport hos AddSecure.

Over to tredjedele (70%) udtrykker ”range anxiety” – som kan oversættes til bekymring om køretøjernes begrænsede rækkevidde. Fraværet af ladestationer langs vejene er ligeledes nævnt som en stor bekymring for mere end 3 ud af 5 adspurgte (65%), hvorimod den tunge vægt af batterierne og de høje omkostninger for el-køretøjer begge vakte bekymring hos 50% af de adspurgte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081