23948sdkhjf

- Regnestykke ikke det papir værd det er skrevet på

Debatindlæg:

Tankevækkende, at man regner med 13 løntimer. Det kan man ikke ha i gennemsnit lovligt.

Har man 13 løntimer om dagen, har man 65 timer om ugen i reel arbejdstid. Arbejdsdagen har været på 14 timer, da der må trækkes en time om dagen jf. overenskomsten fra 3F.

I følge arbejdstidsdirektivet må en mobil arbejdstager, som en chauffør er, maksimalt arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit, dog aldrig over 60 timer om ugen.

Disse regler lader de to underskrivere nok hånt om.

Alternativt bruger man 13 timer for at få dyreste overtidssats med i regnestykket, hvilket er grunden til, at forskellen bliver så markant.

Hvor mange normaltimer er der fx i regnestykket. Det fremgår ikke om det er 7, eller 8 eller 7,4.

Regnestykket er ikke det papir værd det er skrevet på.

Inden nogen får gode ideer, så er jeg skam ved en vognmand, der følger den røde overenskomst, det har han valgt frivilligt. Og så er det jo fint. Alligevel finder jeg den her hetz usmagelig.

Det ville klæde diverse formænd, vognmænd osv. at bruge energi på branchens rigtige problemer i stedet for at bruge alt deres tid på at kvæle danske vognmænd, der bidrager til statskassen.

Der er nok andre, der bruger udenlandsk arbejdskraft, der ikke bidrager med en krone. Brug energien på dem! Det er dem, der er det virkelige problem både nu og fremadrettet. De underminerer vores samfund i en fandens fart.

Morten Slot-Thomsen
Gl. Jernbanevej 10
8763 Rask Mølle

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047