23948sdkhjf

Regnskab: Bundlinjen bugner hos Meldgaard

Meldgaard-koncernens årsregnskab ender med et overskud på 98.8 mio. kr. før skat og bliver det bedste resultat i koncernens 52 års historie. I koncernen ser man tilbage på et tilfredsstillende år, hvor der har været travlhed over hele linjen.

- Der er fortsat stor interesse for koncernens største selskab, som er Meldgaard Miljø A/S. Afdelingen står stærkt i branchen med mere end 40 års erfaring inden for sortering og genbrug af affald/ressourcer og restprodukter. Hele Danmark har efterhånden fokus på cirkulær økonomi, hvilket Meldgaard efterlever ved at finde løsninger for både kommunale- og erhvervskunder. Dette sker især på vores miljøpladser og anlæg til sortering og genbrug af ressourcer. I den kommunale indsamlingsordning har koncernen i dag 450 renovationsmedarbejdere fordelt over Jylland og Fyn, hvor Vejen og Hedensted var to nye kommuner, der startede op i 2021, lyder det i en meddelelse fra koncernen.

- Transportbranchen har generelt haft et travlt år, mangel på arbejdskraft har været og er fortsat en udfordring for hele branchen. Meldgaard har dog været rimeligt forskånet; en årsag kan være, at vi har fokus på at oplære egne chauffører/renovationsmedarbejdere, vi styrker hele tiden nærheden og sætter en dyd i ordnede forhold for alle ansatte. Samtidig oplever vi en stigende interesse for at arbejde i en dansk, privatejet virksomhed, hvor der er nærhed og ikke langt fra tanke til handling.

Bæredygtige Investeringer
- Inden for de seneste år er der investeret og satset på flere større udviklingsområder (i 2021 byggede vi vores egen glasfabrik, der er investeret i flere miljørigtige biler, miljøpladser er udvidet med større arealer og nyere oparbejdningsmaskiner m.m.) og nu udvides der for alvor i Kolding. Investeringer og satsninger, som vi brænder for, da de er til gavn for miljøet. Det er netop muligt for os, fordi vi er en dansk privatejet, velkonsolideret virksomhed, hvor risikovilligheden er stor, hvis det er noget, vi tror på og brænder for. Og det gør vi for miljøet – uanset pandemier og uro i verden mener vi, at vi skal have fokus på bæredygtighed og gøre en forskel for, at vi får en renere verden.

- Vi er yderst taknemmelige og ydmyge over vores årsresultat. Æren skyldes vores mange dygtige, engagerede medarbejdere, der hver dag yder deres ypperste. Kun én ting ærgrer os, og det er at vores far, stifteren af koncernen, ikke nåede at opleve dette årsresultat. Peder Meldgaard afgik ved døden januar 2022. Han havde været stolt.


Samlet har koncernen 770 ansatte og en omsætning på godt 1 mia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064