1. april 2019 - 01:44

App linkNu på Google Play

Trafikrekord giver årsresultat på niveau med 2017

Trafikrekord giver årsresultat på niveau med 2017

1. april 2019 - 01:44

En ny trafikrekord på Storebælt med 13 mio. køretøjer og et godt resultat for Øresundsbroen fører sammen med lavere rente- og driftsomkostninger til et årsresultat på niveau med resultatet for 2017. Dette på trods af faldet i vejindtægterne som følge af takstnedsættelsen i januar 2018.

 

Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt var på 2.873 mio. kr. og faldt med 9 pct. i forhold til 2017. Den samlede vækst i trafikken på Storebæltsforbindelsen var på 2 pct., og betød at vejtrafikken satte ny årsrekord med 13,0 mio. køretøjer. Lastbiltrafikken gik frem med 3,6 pct., mens personbiltrafikken steg med 1,7 pct. I gennemsnit passerede ca. 35.700 køretøjer forbindelsen i døgnet, hvilket var lavere end forventet, set i lyset af prisnedsættelsen på 15 pct. fra januar 2018.

»Selvom rigtig mange danskere har valgt at få glæde af de lavere priser på Storebæltsbroen i 2018, har det ikke medført den forventede stigning i trafikken. Dog bidrager reducerede omkostninger til drift og renter sammen med et godt resultat for Øresundsbron til, at vi får et tilfredsstillende årsresultat. Det betyder, at vi både kan betale udbytte til staten på godt 1,4 mia. kr. og samtidig afdrage 0,5 mia. kr. på gælden i A/S Storebælt,« siger Sund & Bælts adm. direktør, Mikkel Hemmingsen, i en pressemeddelelse.

 

Omkostningerne til drift i koncernen faldt i 2018 med 35 mio. kr. til 510 mio. kr. Koncernens renteomkostninger er 177 mio. kr. lavere end i 2017 og udgør 470 mio. kr., hvilket primært skyldes lavere inflation og ekstraordinære indfrielser af lån.

Resultatet før dagsværdiregulering og skat, men inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i perioden et overskud på 2.198 mio. kr., hvilket er 87 mio. kr. bedre end i 2017.

 

Værdireguleringer inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet udgør en indtægt på 63 mio. kr. Koncernens resultat efter skat blev et overskud på 1.752 mio. kr.

 

»Vi arbejder målrettet på at reducere omkostningerne for driften af vores anlæg som en del af vores nye forretningsstrategi. Her har de strategiske indsatsområder omkring digitalisering og optimering af indkøb og processer givet gode resultater med en besparelse på 35 mio. kr. i 2018, på trods af en stigende vedligeholdelsesbyrde fra øget trafik og et ældre anlæg. Forventningen er, at den digitale strategi næste år kan reducere omkostningerne yderligere til gavn for både forretning og ejer,« siger Mikkel Hemmingsen.

For A/S Storebælt betyder årets resultat, at selskabet afdrager 0,5 mia. kr. på den rentebærende nettogæld, som ved udgangen af 2018 er 19,8 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er uændret 34 år. Gælden ventes at være betalt i 2032.

 

Sund & Bælt Holding A/S forventer at kunne udlodde et ekstraordinært udbytte til staten på 1,411 mia. kr. på baggrund af udbytteudlodning fra A/S Storebælt. Herefter vil Sund & Bælt have udloddet samlet 7.063 mio. kr. til staten med 6.600 mio. kr. til infrastrukturfonden og 463 mio. kr. til finansiering af udvidelsen af den fynske motorvej.

 

Forventningerne til resultatet før finansielle værdireguleringer for 2019 forventes at udgøre et overskud på niveauet 2.000 – 2.150 mio. kr.

Læst i alt:

382 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger