23948sdkhjf

4x4 til Fredensborg

Ny Master: Tilladt totalvægt på syv tons.

Dansk Beton Renovering ApS har netop fået leveret endnu en Renault Master. Ejer Michael Sørensen, Dansk Beton Renovering i Fredensborg, fik dermed sin drømme-varebil.

Bilen har en tilladt totalvægt på 3500 kg. og må desuden køre med en trailer med en lige så stor totalvægt.

Den nye 4x4 Renault Master 165 hk L3H2 kassevogn er i denne variant hævet 60 mm for bedre frihøjde. Bilen blev bestilt af Michael Sørensen efter at han havde testet Renault Master 4x4 i realistiske omgivelser ved et testarrangement i forbindelse med Åben Grusgrav i 2016.

Michael Sørensen fra Dansk Beton Renovering har mange gange oplevet at køre fast ved kørsel på en byggeplads eller i en grusgrav. Han kender derfor til, hvad det kan koste at blive trukket fri og den tid, der bruges på det. Denne risiko minimeres med den nye firehjulstrukne bil.

Bilen er opbygget af DKT Auto med reoler, arbejdsbelysning ude og inde samt en flot dekoration, der er udtænkt af Outdoor Media A/S i samarbejde med Dansk Beton Renovering.

Den nye 4x4 Renault Master er den femte Renault Master i rækken hos Dansk Beton Renovering. Alle fem biler er leaset gennem Renault Trucks Financial Services A/S.

Volvo Truck Center i Taastrup har stået for klargøring af bilen, som er leveret af salgschef Claus Rieland.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203