23948sdkhjf

Ny Renault banede vejen for den næste

Hos vognmand John Schou på Als banede en ny Renault-lastbil vejen for den næste. Vognmanden er så begejstret for sin nye Renault T HIGH 6x2 med 480 hk, at en tilsvarende allerede er bestilt hos forhandleren Skifter Lastbil i Aabenraa.

Lastbilen har blandt andet Optidriver automatisk gearskifte, der vælger det bedst egnede gear i forhold til hastighed, vej og brændstoføkonomi, og ACC med automatisk nødbremsefunktion. Sikkerhedstiltag som John Schou sætter pris på, fordi de er med til at højne trafiksikkerheden.

»Vi har aldrig kørt Renault før, men chaufføren er blevet meget begejstret for lastbilens køreegenskaber og komfort. At lastbilen tillige skaber positiv opmærksomhed på landevejen på grund af det flotte udseende, gør ikke glæden mindre,« fortæller John Schou.

John Schou er både pladesmed og mekaniker og en ”Ole Opfinder”. Han har selv stået for opbygningen af virksomhedens første Renault-lastbil, som han har sat sit eget personlige præg på. Der er blandt andet kommet en flot alu-dækplade på chassisset bag førerhuset, som samtidig fungerer som sikring mod brændstoftyveri. Endvidere har lastbilen elektrisk oprul til båndstrammere til gods surring, specialfremstillet solskærm med fjernlygter og spoilerne i siderne er blevet forlænget, ligesom lastbilens to værktøjskasser er integrerede i kofangeren.

Lastbilen kører mellem Danmark og Tyskland med byggeelementer og fuld lastet med 40 tons, kører den knap fire kilometer per liter brændstof. Renault nummer to skal køre maskintransporter for THT A/S i Tønder.

Denne Renault var forsidebil i Lastbil Magasinet nummer 1, 2018.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187