23948sdkhjf

Ny Renault T380 til XL i Randers

XL-Brejnholt i Randers fik for nylig leveret en fin Renault Trucks T380 6x2. Denne Renault lastbil er den fjerde i rækken hos XL-Brejnholt.

Bilen er en 6x2 med løft- og drejbar bogie. Den er fra fabrikken udstyret med Comfort Drive pakken, Roadpad, komfort førerstol samt regnsensor.

Den er opbygget med HMF-kran, 2820 K5 og fast lad med en længde på 7,5 meter. Opbygningen indeholder desuden to værktøjskasser, hvor den ene er med skuffer, en strøkasse i bagenden og er med 14 indvendige surringsringe.

Dertil er der monteret blitzblink og fire LED-arbejdslys samt bak- og cyklistkamera. Opbygning og montering af kran er foretaget hos Bilstrup Karrosseri, Stoholm.

Montering af bak- og cyklistkamera, køleskab og alle tilslutninger samt syn og klargøring er foretaget af Volvo Truck Center Viborg.

Lars Herslund, Volvo Truck Center Viborg, har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172