23948sdkhjf

Østrig vandt Renault Trucks servicemarkedskonkurrence

Renault Trucks’ tredje servicemarkedskonkurrence er netop afsluttet. De 24 bedste hold konkurrerede i den internationale finale, der blev afholdt i Lyon. De østrigske, spanske og slovakiske hold vandt henholdsvis første, anden og tredje-præmien. En speciel pris for bedste holdånd gik til

det belgiske hold.

De 24 bedste hold, ud af 1.421 hold i konkurrencen, deltog i den internationale RTEC (Road to Excellence Championship) konkurrence i Lyon, Renault Trucks’ fødeby. Danske Team Padborg fra Skifter Lastbil fik en flot 15. plads i finalen.  

Efter at have dystet i både praktiske og teoretiske tests var det Thaur holdet fra Østrig, der vandt titlen: “Det bedste Renault Trucks servicemarkedshold”.

Det spanske hold 8 Barreiros Truck vandt andenpladsen og det slovakiske hold kaldet No.1 fik placering som tredjebedst, mens det belgiske hold Sperto 2.0 fik tildelt en pris for bedste holdånd.

Hvert hold bestod af fire medarbejdere, som repræsenterede nøgleservicemarkedspositioner: modtager, diagnosespecialist, mekaniker og værkstedschef. Finalisterne blev bedt om at udføre fem tests med komplekse vedligeholdelses- og reparationsopgaver for at teste deres tekniske færdigheder.

Deres evner blev efterfølgende vurderet af et dommerpanel bestående af Renault Trucks eksperter. Samarbejde og teamwork blev også belønnet, da evnen til at arbejde effektivt sammen og udnytte hvert holdmedlems styrker var afgørende for at fuldføre udfordringerne inden for den tildelte tid.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192