Renault

3. maj 2022 - 16:57

App linkNu på Google Play

Renault opdaterer D-serien og den smalle C-model

3. maj 2022 - 16:57

Renault Trucks lancerer nu opdaterede udgaver af D-serien til distributionskørsel, samt den smalle udgave af C-serien.

 

Takket være optimering af motoren, ny gearkasse samt Fuel Eco+ pack er Renault D, D Wide og C på 2,3 meter ifølge fabrikken klar til at reducere brændstofforbruget og CO2-emissionerne med op til 10% fra 2023.

 

2023-modellerne af Renault D Wide og C på 2,3 meter vil blive udstyret med den nye DE11-motor. Med patenteret Wave Piston-teknologi, som ved at omdirigere flammerne inde i forbrændingsskålen optimerer brugen af den tilgængelige ilt og derved forbedrer forbrændingen.

 

For at øge effektiviteten har Renault Trucks arbejdet på at reducere friktionstab: plejlstængerne, stemplerne og krumtapakslen er blevet re-designet. Krumtaphusets gaskontrol er blevet optimeret. Der er desuden udviklet en ny højtydende turbolader med kuglelejer med forbedret responstid samt en oliepumpe med variabelt flow kombineret med lavviskositets olie.

Renault D Wide og C 2,3 m er også udstyret med den nye Optidriver-gearkasse. Her kan der opnås yderligere 5 % reduktion i brændstofforbruget med Fuel Eco+ Pack, som inkluderer tagspoiler, sidespoilere, en kompressor der kan frakobles samt automatisk stop af motoren efter tre minutter.

 

Tilsammen giver disse teknologier en brændstofbesparelse på 10 % i forhold til den tidligere generation af Renault D Wide og C 2,3 m.

 

Renault D med 5 og 8 liters motorer er udstyret med en ny 8-trins gearkasse, kaldet Optishift. Den fuldautomatiske gearkasse giver en forbedret kørekomfort med bedre håndtering ved lave hastigheder og forbedret brændstofeffektivitet. Her giver Eco+ Fuel Pack yderligere brændstofbesparelser. Kombinationen af alle disse teknologier betyder, at der kan opnås brændstofbesparelser på 9% i forhold til den tidligere Renault D-serie.

Alle tre modeller – D, D Wide og C 2,3 – er nu udstyret med Bird View-systemet: Fire kameraer placeret uden for køretøjet giver panoramaudsyn i realtid på en 7" LCD-skærm. Dette giver chaufføren en allround visning i et samlet billede uden blinde vinkler.

 

Desuden er interiøret blevet redesignet med sæder, køjer og bænksæder i ny stof, ny hvid baggrundsbelysning til knapperne mm.

Læst i alt:

530 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger