23948sdkhjf

Renault Trucks med 5 nye sikkerhedsfunktioner

Sikkerheden for de bløde trafikanter, chaufførerne og lasten er i fokus hos Renault Trucks. Producenten tilbyder derfor nye sikkerhedssystemer til C- og K serien. Systemer der gør anlægs- og entreprenørbilerne endnu bedre til at færdes i byerne og på byggepladser, lyder det i en pressemeddelelse fra Renault Trucks.

Renault Trucks, som allerede udstyrer sine køretøjer med en række sikkerhedssystemer, tilbyder nu 5 nye sikkerhedsfunktioner. Disse funktioner opfylder på en enkel og praktisk måde kundernes krav og forbedrer sikkerheden for bløde trafikanter i byområder.

- Nødparkeringsbremse funktion (anti-runaway mode) sørger for automatisk at aktivere bremsesystemet, når chaufføren forlader kabinen.

- Chaufførens udsyn forbedres ved hjælp af glas nederst i passagerdøren, der gør det muligt for chaufføren at se trafikanter i højre side.

- Chaufførens udsyn forbedres ved hjælp af overvågningskameraer placeret omkring køretøjet. Billeder af vejen vises på Roadpad+ skærmen.

- Information om trafikanter gives ved hjælp af detektorer placeret på køretøjets udvendige højre side. Chaufføren bliver advaret via lyd og visuel advarsel i førerhuset.

- En udvendig højtaler advarer eventuelle cyklister og fodgængere, når lastbilen skal foretage højresving eller kører baglæns.

- To visuelle advarselsindikatorer supplerer højttaleren for de trafikanter, der har svag hørelse f.eks. grundet høretelefoner.

Disse sikkerhedssystemer er, ud over dem der allerede er tilgængelige i Renault Trucks-sortimentet, som f.eks. Automatisk nødbremsesystem (AEBS), kollisionsadvarsel (FCW), advarselssystem til ladesystem (LKS), adaptiv cruise control (ACC), elektronisk Stabilitetskontrol (ESC) og elektronisk parkeringsbremse (EPB), automatisk koblet til, når motoren stopper. For at køre sikkert på byggepladser er C- og K serien udstyret med off-road mode og manuel accelerator som standard.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187