”Return of the vehicle”: Lagt op til det også skal gælde for påhængs- og sættevogne

21. februar trådte kravet om returnering af lastbiler hver 8. uge i kraft som følge af EU’s vejpakke.
 
Nu har Europa Kommissionen meldt ud, at det også kommer til at gælde for transportvirksomheders trailere og sættevogne. På deres hjemmeside skriver kommissionen, at for ”påhængskøretøjer og sættevogne gælder denne regel for dem, i det omfang de er til rådighed for vejgodstransportvirksomhederne i henhold til artikel 5, litra e) og g), i forordning (EF) nr. 1071/ 2009” (artikel i forordningen omhandlende opfyldelse af etableringskravet red.).
 
Det er en foreløbig vejledning, der er sendt ud fra Europa Kommissionens side og fra 7. juni, hvor vejledningen blev offentliggjort, og tre uger frem, er der nu åbent for, at branchens interesseorganisationer kan komme med bemærkninger til vejledningen.
 
Kravet om returnering af køretøjet til hjemlandet trådte som sagt i kraft 21. februar, hvor der også kom skærpede etableringskrav og nye dokumentkrav.
 
EU-vejpakken har til formål at bekæmpe problemer med skuffeselskaber og sikre lige og fair konkurrence på transportområdet.  
 
I en pressemeddelelse fra Njord Law Firm, der har juridiske specialister inden for transportområdet, står, at selv når Kommissionens vejledning er endeligt gældende, kan det ikke med sikkerhed fastslås, hvordan reglerne konkret vil blive fortolket i praksis. Det er ultimativt op til EU-Domstolen at afgøre, hvordan reglerne i praksis vil skulle håndhæves. Det må imidlertid formodes, at EU-Domstolen vil tage Kommissionens vejledning om fortolkningen af reglerne i betragtning, såfremt EU-Domstolen forelægges en sag, der angår 8-ugers reglen. I hvilket omfang EU-Domstolen er enig i Kommissionens fortolkning heraf, må således afvente en konkret stillingtagen herom fra Domstolen.
 
Reglerne for returnering af køretøjet hver 8. uge gælder ikke for vejtransportvirksomheder, motorkøretøjer eller kombinationer af køretøjer, hvis tilladte totalmasse ikke overstiger 2,5 tons; køretøjer, der anvendes af virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med personbefordring på vej til ikke-kommercielle formål, eller som har et andet hovederhverv end det at drive personbefordring på vej. Ligeledes gælder det heller ikke for motorkøretøjer med en maksimal tilladt hastighed på ikke over 40 km/t.