23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Rusland tillader kvinder at blive lastbilchauffører fra 2021

Det russiske ministerium for arbejds- og socialbeskyttelse har revideret en liste over erhverv, hvor kvinders deltagelse i øjeblikket er forbudt eller begrænset, så det fra 2021 bliver muligt for kvinder at arbejde som lastbil- og buschauffør.

Det skriver IRU på deres hjemmeside.

I øjeblikket er der 456 jobs i Rusland, som det er forbudt kvinder at tage. Disse barrierer - fælles for mange tidligere sovjetiske lande - blev arvet fra det tidligere system i Sovjetunionen for generationer siden og indført med den hensigt at beskytte kvinders sundhed og sikkerhed.

De jobs, det er forbudt kvinder at tage, fordi de i Rusland anses for værende for fysiske er eksempelvis brandbekæmpelse, minedrift, betjening af visse køretøjer i jernbane- og søfartsindustrien, samt kørsel med langdistancebiler og busser med mere end 14 pladser. Fra 2021 vil disse begrænsninger for kvinder i transportsektoren - sammen med mange andre - blive fejet væk.

Ændringen skal hjælpe til med at udligne forskel i lønninger mellem mænd og kvinder i Rusland, hvor undersøgelser fra den russiske regering anslår, at landets kønsbestemte lønforskel udgør 26%.

Rusland håber på, at flere kvinder ønsker at blive chauffører, når det bliver tilladt, da landet, ligesom de fleste andre lande i Europa, står over for en akut mangel på chauffører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.058