23948sdkhjf

”Rustvogn” ud over det sædvanlige

Døde dyr har også krav på en værdig køretur, når de skal ud på deres sidste rejse. Til det formål har vognmand Leo S. Thomsen, Videbæk netop købt en ny MAN TGS 18.470 4x4H med en tilhørende Kel-Berg trailer.

Det nye køretøj skal indsamle døde dyr, primært fra landmændene, hvor fremkommeligheden erfaringsmæssigt kan være dårlig. Den nye MAN er derfor også udstyret med ”HydroDrive”, som er et godt alternativ til traditionelt 4-hjulstræk.

HydroDrive er en hydrostatisk forakseldrev, der giver øget trækkraft til køretøjer med midlertidig offroad-brug. MAN´s HydroDrive leveres såvel til manuel gear som til automatgear, som i dette tilfælde, hvor Leo S. Thomsen har valgt det til MAN´s TipMatic gearkasse. Desuden er HydroDrive væsentlig lettere og sparer brændstof i forhold til traditionelt 4-hjulstræk.

Når de døde dyr er hentet, køres de til Daka i Randers. Tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle i den form for transport, og der er derfor også lagt stor vægt på, at bilen skal være så funktionel som overhovedet mulig. Bilen skal køres af to faste chauffører og kommer til at tilbagelægge cirka 140.000 km om året.

Da Leo S. Thomsen skulle vælge bil, var driftssikkerhed, funktionalitet og god service hos MAN´s servicepartner Diesel Dok i Herning, hvor bilen er på servicekontrakt ”ComfortSuper”, medvirkende faktorer.

Bilen er solgt af MAN´s salgskonsulent Flemming Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078