23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Så er vinteren startet

Lørdag aften klokken 20.37 blev det officielt vinter i Danmark. Her blev Vejdirektoratets saltbiler nemlig sendt på gaden for første gang denne vinter for at salte vejene i Vendsyssel, Vesthimmerland og Himmerland.

Dermed kom vinteren først til Nordjylland i denne omgang, hvilket er et geografisk skifte i forhold til sidste år, hvor det var Svingbroen i Næstved, der fik den første dosis salt.

 Senere lørdag aften og natten til søndag blev det imidlertid også nødvendigt at salte i resten af landet, og søndag morgen havde stort set hele Danmark fået salt. Kun Storkøbenhavn og den vestlige del af Sønderjylland fik ikke saltbilerne at se i denne omgang.

Vejdirektoratets Vintertjeneste

Selve indsatsen med både saltbiler og sneplove styres af Vejdirektoratets Vintertjeneste, der har sæde i Vejdirektoratets vintervagtcentral i Aalborg. Centralen er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene.  

Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller vil opstå – sørger vintervagten for, at der bliver saltet og ryddet sne.  

Du kan følge Vejdirektoratets saltning af veje og se, hvor saltspredere og sneplove er i gang – og hvor de har været - på vintertrafik.dk. Du kan også se de lokale og generelle vintermeldinger her, blandt andet vej- og lufttemperaturer, ligesom siden giver adgang til cirka 400 kameraer.  

Vinterfakta:

- På en normal vinter har Vejdirektoratet udkald til saltning gennemsnitligt 107 gange, og der bliver brugt 58.700 tons salt.

- Udkald til saltning betyder det antal udkald, der har været på Vejdirektoratets ruter landet over. Et udkald svarer til, at der har været kaldt ud på samtlige ruter én gang.

- Vinteren i Vejdirektoratet varer fra oktober til maj, hvor Vintercentralen overvåger vejenes temperaturer hele døgnet.

- Vejdirektoratet har cirka 250 saltspredere og cirka 600 sneplove, som kan gå i aktion.  

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203